DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Greenpeace-holdet ved Energy Transfer vs. Greenpeace-retssagen i North Dakota (fra den 16. marts 2025).
Stephanie Keith / Greenpeace

Greenpeace idømt milliarderstatning efter protester mod amerikansk olierørledning

Miljøbevægelsen skal betale 345 mio. dollar, svarende til omkring 2,4 mia. kr., i sag anlagt af olierørsselskabet Energy Transfer.
2. MAR 2026 10.07
Klima
Kriminalitet
Olie

En dommer i den amerikanske delstat North Dakota har stadfæstet en erstatning på 345 mio. dollar, svarende til omkring 2,4 mia. kr., mod Greenpeace i en sag om organisationens rolle i protesterne mod Dakota Access Pipeline. Det skriver Reuters.

Beløbet er dog kun ca. halvt så stor, som den erstatning på 667 mio. dollar, svarende til cirka 4,6 mia. kr., som en jury tilkendte Energy Transfer i marts sidste år. 

Sagen udspringer af de omfattende protester mod opførelsen af Dakota Access Pipeline nær Standing Rock-reservatet i 2016 og 2017. Rørledningen transporterer i dag omkring 40 pct. af olien fra 'Bakken'-regionen i North Dakota. Protesterne blev organiseret af miljøorganisationer og repræsentanter for oprindelige folk, som advarede om risiko for forurening af drikkevand og forværrede klimaforandringer.

Energy Transfer anlagde sag mod Greenpeace ved en føderal domstol i 2017 og anklagede blandt andet organisationen for at sprede urigtige oplysninger om projektet og for at betale demonstranter for at forstyrre byggeriet. 

I en skriftlig kommentar til dommen kalder Energy Transfer afgørelsen:

"Et vigtigt skridt i denne juridiske proces med at holde Greenpeace ansvarlig for dets ulovlige og skadelige handlinger mod os under opførelsen af Dakota Access Pipeline."

Greenpeace har meddelt, at organisationen vil anmode om en ny retssag og om nødvendigt indbringe sagen for North Dakotas højesteret.

- At tale imod virksomheder, der forårsager miljøskader, bør aldrig blive set som ulovligt. Det er garanteret af den amerikanske forfatning og er afgørende for beskyttelsen af lokalsamfund og demokratiets sundhed. Denne dom er et tilbageslag, men bevægelsen for at forsvare mennesker og planeten har altid mødt tilbageslag og modstand, og Energy Transfer vil mislykkes i sit mål om at bringe sine kritikere til tavshed., siger Marco Simons, der er konstitueret juridisk chef hos Greenpeace USA og Greenpeace Fund.

I februar har Greenpeace desuden anlagt en sag mod Energy Transfer i Holland med henvisning til en europæisk lov, der skal begrænse retssager, som har til formål at chikanere eller bringe aktivister til tavshed. Den sag verserer fortsat.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/greenpeace-idoemt-milliarderstatning-efter-protester-mod-amerikansk-olieroerledning

GDPR