Regeringen har lanceret sit årlige klimaprogram, og her er der blandt andet fokus på udbygning af grøn energi på land.
Green Power Denmark roser regeringen for at have fokus på hastighed i sit klimaprogram. Det er nemlig behov for hurtige beslutninger om bl.a. udbygning af vedvarende energi og brintinfrastruktur, hvis der skal komme tilfredsstillende resultater, lyder det fra erhvervsorganisationen.
- Virksomhederne står ved startstregen – klar til at bygge vindmøller og solceller. Men vi ser grønne projekter, der har været 7-10 år undervejs. Det siger jo alt. Vi har ikke brug for flere erklæringer og ambitioner. Vi brug for mindre bureaukrati og hurtigere sagsbehandling, siger Kristian Jensen og fortsætter:
- Jeg ser frem til, at vi på havet kommer i gang med det statslige udbud, som sætter den rigtige retning ved for eksempel at inddrage krav om bæredygtighed. Men det er vigtigt, at vi fremadrettet har en debat om, hvor meget staten skal tjene på havvindmøllerne. Det vil blive en alvorlig trussel mod vores hjemlige vindindustri, hvis udbuddene udelukkende bliver afgjort af, hvor mange penge udviklerne er villige til at betale til statskassen, siger Kristian Jensen.
Advarer mod tunnelsyn
Green Power Denmark glæder sig over at regeringen har fokus på udbygning af det elnet, der skal transportere de store mængder strøm fra vindmøllerne og solcellerne ud til forbrugerne.
Med finansiering af brintinfrastruktur på programmet skal der i efteråret også tages yderligere skridt på vejen mod at udvikle grønne brændstoffer til fly, skibe, lastbiler, som for størstedelens vedkommende ikke tæller med i det nationale klimamål.
- Vores nationale klimamål på 70 procent CO2-reduktion i 2030 har skabt et helt nødvendigt pres på alle dele af samfundet. Det har været en gamechanger, som har betydet, at Folketinget har truffet store og afgørende beslutninger, siger Kristian Jensen og tilføjer:
- Men vi skal passe på med, at vores fokus på 70 procent reduktion ikke giver os tunnelsyn ved at træffe beslutninger på kort sigt, som forhindrer større gevinster på lang sigt.
Konkret opfordrer Green Power Denmark regeringen til at sætte internationale klimamål. Det kan blandt andet være i form af mål for produktionen af grønne brændstoffer i 2030 og et mål om at øge bidraget til andres landes CO2-reduktioner gennem eksport af energiteknologi og -services med mindst 35 procent i 2030 sammenlignet med 2022.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.