
Ni fjernvarmeselskaber er blandt de ti ansøgere, der er blevet prækvalificeret til statens CCS-pulje på 28,7 mia. kr. Det er næste skridt i udviklingen af CO2-fangst i Danmark, hvor selskaberne nu får mulighed for at byde ind på støtte til konkrete projekter. Det er en kæmpe sejr for sektoren, hvor ønsket er stort for at bidrage med CO2-fangst, lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.
- CO2-fangst i energiproduktionen er nødvendig for at nå klimamålene, og mere end halvdelen af det danske klimapotentiale fra CO2-fangst findes i fjernvarmesektoren. Derfor er vi meget glade for at se så stor en andel fra sektoren, som har opnået prækvalifikation. Sektoren er ambitiøs og viser, at den har et ønske om at bidrage positivt til reduktion af CO2-udledningen i Danmark, siger Jannick H. Buhl, der er områdechef for CCUS i Dansk Fjernvarme.
Puljen, som blev søgt af 16 selskaber, skal fremme fangst og lagring af CO2 fra blandt andet energiproduktion. De prækvalificerede aktører fordeler sig geografisk over hele landet og repræsenterer både industri og fjernvarme. Ansøgerne har nu frem til den 26. august til at indsende indledende bud. Endelige og bindende bud ventes i december 2025. De selskaber, der tildeles midler, forpligter sig til CO2-fangst og lagring fra 2030.
Dansk Fjernvarme opfordrer samtidig til, at der politisk tages hånd om de seks projekter, som ikke blev prækvalificeret. Organisationen mener, at også disse projekter har potentiale til at bidrage til CO2-reduktion og bør understøttes i det videre arbejde med at nå Danmarks klimamål.
De prækvalificerede selskaber er: AffaldPlus Affaldsenergi A/S, ARGO CCS A/S, E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS, Energnist CaptureCo A/S, Fjernvarme Fyn Fangst A/S, Gaia ProjectCo P/S, HOFOR DSS SPV A/S, Kredsløb Holding A/S, Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S og Aalborg Portland A/S.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.