DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Gasprisen tog stort dyk i første halvdel af 2023

Mens de seneste dage har været præget af store prisstigninger i gasprisen, har det ikke været en generel tendens i første halvdel af 2023.
11. OKT 2023 13.34
Energi
Gas
Økonomi

Den seneste uge er gasprisen steget med mere end 20 pct. blandt andet som en konsekvens af, at Israel har lukket gasfeltet Tamar i forbindelse med den væbnede konflikt i Gaza og det sydlige Israel.

Men generelt har 2023 dog hidtil været en positivt for gasforbrugere, i hvert fald hvis man ser på prisen på gas.

Således er den gennemsnitlige gaspris faldet 59,7 pct. for erhvervskunder til 6,95 kr./Nm3 og 44,7 pct. til 6,15 kr./Nm3 for husholdningerne fra andet halvår 2022 til første halvår 2023. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen.

Faldet var dog mindre end den gennemsnitlige gasspotpris, der faldt 67,9 pct. svarende til 7,34 kr./Nm3 fra andet halvår 2022 til første halvår 2023.

"Den pris, som erhverv og husholdninger betalte, var for alle forbrugsbånd højere end spotprisen for naturgas. Erhvervskunder med det laveste gasforbrug betalte gennemsnitligt 1,91 kr./Nm3 mere end spotprisen, mens de største erhvervskunder betalte 0,98 kr./Nm3 mere end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 4,46 kr./Nm3 mere end spotprisen," lyder det i en meddelelse fra Energistyrelsen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/gasprisen-tog-stort-dyk-i-foerste-halvdel-af-2023

GDPR