Længere og hyppigere hedebølger. Kæmpe efterspørgsel på aircondition. Større risiko for farlige sygdomme. Livet i storbyerne kan blive nærmest ulideligt, hvis kloden fortsætter med at varme op i samme tempo som nu. Det viser en undersøgelse fra tænketanken The World Ressources Institute (WRI).
Instituttet har kigget nærmere på, hvad der sker i næsten 1000 storbyer, hvis den globale opvarmning bliver på samme spor, så planeten bliver tre grader varmere, i forhold til før industrialiseringen hvor verden begyndte at brænde kul og olie af.
Konsekvensen i storbyerne - og for de 2,1 milliarder mennesker, der bor i dem - vil mildt sagt være særdeles ubehagelige, sammenlignet med hvis målet fra Parisaftalen om en global opvarmning på 1,5 grader overholdes.
- Forskellen på 1,5 og 3 grader er et spørgsmål om liv eller død for milliarder af mennesker i hele verden, siger Rogier van den Berg fra WRI i en pressemeddelelse.
- De her data bør fungere som et alarmopkald til alle byer og nationale ledere. Det er nu, at man skal begynde at forberede byer på en langt varmere verden. Samtidig skal vi gøre alt for at mindske udledninger.
Med de nuværende politikker har verdens kurs mod en opvarmning i 2100 på mellem 2,5 og 2,9 grader. Hedebølger er en af måderne, som det blive mærket på i storbyer. Ved 1,5 grader vil de længste hedebølger hvert år i gennemsnit vare 16,3 dage.
Tre pct. af verdens største byer vil årligt opleve hedebølger, som varer en måned eller længere. Ved tre grader vil de længste hedebølger i gennemsnit vare 24,5 dage. 16 pct. af byerne, som i dag er hjem for 302 millioner mennesker, vil årligt opleve mindst en hedebølge, der varer en måned eller længere.
Mere varme vil medføre større energiforbrug
Med heden vil flere få brug for at bruge aircondition, og det vil betyde et højt forbrug af energi og højere energipriser. For eksempel vil behovet for aircondition i Johannesburg, Sydafrika, være 69 pct. højere ved tre grader kontra 1,5 grader. Det vil skabe flere problemer i en by, som i forvejen lider mangel på elektricitet.
Højere temperaturer skaber også miljøer, som myg trives i. De kan sprede farlige virusser som denguefeber, zikavirus og gul feber til nye steder. I mere tempererede regioner som Europa og Nordamerika kan risikoen for at få malaria stige.
Det er dog særligt hurtigtvoksende byer i fattige lande, som vil mærke de værste konsekvenser ved højere temperaturer. Der er færre penge til at tilpasse byerne til klimaforandringerne. Der skal gøres en aktiv indsats for at udligne uligheden i måden, hvorpå klimaforandringerne rammer. Det mener Anjali Mahendra, chef for global forskning ved WRI.
- Byer i lavindkomstlande bliver ofte hårdere ramt og har færre ressourcer til at håndtere det. Det betyder, at vi er nødt til drastisk at øge finansieringen til tilpasning og finde måder at hjælpe de hårdest ramte byer og samfund på, siger hun.
I dag bor 4,4 milliarder mennesker - mere end halvdelen af verdens befolkning - i byer. Det ventes at stige markant over de næste to årtier. I 2050 vil to tredjedele af verdens befolkning bo i byer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
