
Tyskland, der blandt mange andre lande har droppet atomkraften, kæmper fortsat for at finde et endeligt depot for højradioaktivt atomaffald. Og på trods af mange års protester vil den tyske stats selskab for permanent lagring af atomaffald (BGE) ikke udelukke, at det højradioaktive affald skal deponeres tæt på den dansk-tyske grænse, skriver Flensborg Avis.
Ifølge selskabets årsrapport er dele af Slesvig-Holsten interessant, fordi der her findes et saltlag, som kan forhindre radioaktiviteten i at sive igennem. Det gælder blandt andet et område syd for Flensborg Fjord ved byen Sterup. Men endnu er det uvist, om saltlagets kvalitet i det hele taget er tilstrækkelig.
- For øjeblikket foregår alt på papiret eller i computerne. Vi ser på de geologiske data, vi råder over. Jo mere regelmæssig undergrunden er, desto bedre egner den sig til et permanent lager, siger forskningsselskabets administrerende direktør, Iris Graffunder, til det tyske nyhedsbureau dpa.
Foruden saltlag interesserer eksperterne sig for ler og granit i undergrunden. Mulig fare for jordskælv eller ligefrem fremtidige vulkanudbrud er ligeledes vigtig. Afgørelsen skal nemlig træffes yderst langsigtet. Det højradioaktive affald skal kunne opbevares sikkert i mindst en million år.
I alt bliver 27.000 kubikmeter højradioaktivt affald opbevaret i 16 midlertidige lagre på blandt andet nedlagte atomkraftværker forskellige steder i Tyskland, skriver Flensborg Avis.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















