Forsyningstilsynet undersøger en række sager, hvor der er mistanke om markedsmanipulation og insiderhandel på markedet for energihandel. Det siger Carsten Smidt, der er direktør i Forsyningstilsynet, til Finans.
- Vi har haft skærpet opmærksomhed på engroshandel med energi på grund af de særlige forhold, der har været på el- og gasmarkedet, og vi har en række sager, som vi forventer at afslutte i 2023, siger han til mediet.
Han bekræfter desuden, at der er sager, som kan føre til politianmeldelser. 2022 bød på store udsving i energipriserne særligt på grund af Ruslands invasion af Ukraine.
De store udsving har betydet, at selskaber, der tjener penge på at handle el og gas på tværs af landegrænser, i nogle tilfælde har kunnet hente store gevinster.
Vil ikke sætte navn på selskaber der undersøges
Ifølge Finans har indtjeningen hos nogle af selskaberne været så voldsom, at det har udløst store millionbonusser til en række udvalgte medarbejdere. Carsten Smidt ønsker ikke over for Finans at fortælle, hvilke selskaber tilsynet undersøger.
Finans har kontaktet en række af de største danske energihandlere herunder Norlys, Energi Danmark, Danske Commodities og MFT Energy. De afviser alle, at der er en efterforskning i gang af dem.
Forsyningstilsynet fungerer som konkurrencemyndighed for den danske energibranche.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.