DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Forskere vil fjerne lugten fra biogasanlæg

Forskere fra Aarhus Universitet har kortlagt hidtil ukendte variationer i emissioner fra biogasanlæg. Forskningen har nu ført til udvikling af en filter- og sensorteknologi, der kan eliminere nogle af de vigtigste kilder til lugt fra biogasanlæg.
19. OKT 2023 14.55
Gas
Research & Development

Der er stort potentiale i at fortrænge naturgas fra det danske gasmik og erstatte den med biogas. Danmark her en førende biogassektor, men udviklingen af dansk biogasproduktion skrider alligevel langsommere frem end man kunne forvente.

En af årsagen skal bl.a. findes i modstand mod planlagte anlæg. Modstanden skyldes bl.a. bekymring over lugtgener. Men den bekymring kan nu snart gøres mere ubegrundet.

Forskere fra Aarhus Universitet har nelig udviklet viden og teknologi til at imødegå lugtgener fra selv moderne, veldimensionerede biogasanlæg. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

- Ved hjælp at ny sensorteknologi har vi været i stand til at måle kontinuerligt på den ventilationsluft, der udledes fra biogasanlæg. Her har vi fundet ganske betydelige variationer, der afhænger af, hvordan biomasserne behandles på anlægget. Variationer der kan give ophav til betydelige udslip af svovlbrinter, som anlæggets luftrensere har svært ved  at håndtere, siger lektor Michael Wegener Kofod fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, leder af forskningsgruppen Microbial Conversion Technologies, der står bag forskningsprojektet, der går under navnet PEAK.

Ny type filter kan fjerne flere lugtgener

Biogasanlæg bruger allerede i dag filtre, der filtrerer afkastluften fra biogasproduktionen. Mange af disse filtre er biologiske filtre, der benytter naturlige mikroorganismer til at nedbryde svovlbrinterne, som ellers giver anledning til lugtgenerne.

Ved undersøgelse af to forskellige biogasanlæg opdagede forskerne imidlertid et meget dynamisk system, med periodevise udsving, der kan udfordre de biofiltre, der normalt renser afkastluften tilstrækkeligt til at eliminere lugtgener. Forskerne opdagede pludselige og voldsomme udsving i svovlbrinte-emissioner op til over en faktor 100 end normalen.

- Disse variationer kommer an på driften, specielt hvordan man håndterer og tilfører de biomasser til anlægget som biogassen produceres fra. Her ser vi disse voldsomme udsving, er noget man skal tage højde for når man designer og dimensionerer luftrensningssystemer, fortsætter han.

På Aarhus Universitets eget biogasanlæg på Forskningscenter Foulum ved Viborg har forskerne derfor designet, udviklet og implementeret et stort forsøgsfilter udstyret med ny teknologi inden for både rensning og overvågning, sammen med virksomheden BBK bio airclean A/S. Bl.a. overvåges filteret online vha. en sensorplatform udviklet under projektet af en af de medvirkende virksomheder, Consibio.

- Med det setup vi har nu, kan vi sænke udsvingene i en sådan grad, at de biologiske filtre kan følge med. Det betyder minimale svovlbrinte- emissioner. Noget af det teknologi vi har udviklet som del af projektet kan gøre rensningen endnu bedre. Det er superrelevant det her, for nu ved vi, hvorfor der kan være problemer med biogas-emissioner, og vi ved, hvordan vi løser problemerne, siger Michael Wegener Kofod.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/forskere-vil-fjerne-lugten-fra-biogasanlaeg

GDPR