DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Forskere fra DTU undersøger en ny metode til at fange CO2.
Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Forskere vil fange CO2 på ny måde

CO2-fangst har hidtil mest været baseret på at fange CO2 i en væske. Nu tester forskere en ny metode, hvor den fanges i et fast materiale.
18. OKT 2021 13.25
Carbon Capture & Storage
Research & Development

Selv om der har været forsket i CO2-fangst og lagring i 40 år, er der stadig behov for at forfine teknologien for at gøre den mest mulig energieffektiv, da der er store forhåbninger til teknologien. CO2-fangst og lagring (CCS) er blandt andet en vigtig brik i regeringens klimaprogram, hvor det vurderes, at CCS har potentiale til at reducere udledningen med op mod 4-9 mio. ton CO2 frem mod 2030.

På DTU har forskerne et godt stykke tid været i gang med at forske i og teste, hvordan man kan fange COfra eksempelvis kraftvarmeværker eller fra biogasanlæg i stedet for bare at lukke den ud. Den hidtil mest anvendte metode går ud på at fange CO2’en fra røggassen og lede den over i en væske. Den metode er effektiv, men også meget energikrævende.

I stedet for den hidtidige metoder har man derfor kigget nye veje, og nu er forskerne fra DTU så klar til at teste en ny og mere energieffektiv metode, hvor CO2’en kan fanges i et fast materiale og opgraderes til et renere produkt, der efterfølgende kan benyttes til at fremstille fx brændstoffer, skriver DTU på sin hjemmeside.

- Vi har forsket i flere år for at finde frem til en type miljøvenligt materiale, som CO2 kan binde sig til, men som i stedet for at være flydende fremstår på fast form, og hvor man kan opgradere den fangede CO2 med væsentlig mindre energi,  siger professor ved DTU Kemi Anders Riisager, der står i spidsen for projektet.

Forventer gode resultater

Fangstanlægget med den nye teknologi skal i efteråret installeres og testes som et demonstrationsprojekt på et af Wärtsiläs biogasanlæg, hvor det skal oprense en del af den biogas, der produceres.

- Lidt forenklet installerer vi et fast materiale, der i sine porer har ionisk væske. Den ioniske væske binder CO2’en, og når materialet er mættet med CO2, kan CO2’en efterfølgende nemt frigives ved en kombination af let opvarmning og sænkning af trykket, siger Anders Riisager.  

Håbet med den nye fangst metode er at kunne fange op mod 90 pct. af CO2’en fra biogassen på med mindre end den halve energi i forhold til de nuværende gængse metoder. Der er også andre fordele ved metoden, CO2  vil i et fast materiale være mere sikkert at håndtere, eksempelvis kræver det ikke tankbiler. Den nye metode egner sig især til mindre anlæg, og den er også billigere både at etablere og drifte end nuværende teknologi

Anders Riisager forventer, at demonstrationsanlægget i Sverige kaster gode resultater af sig, så teknologien kan udbredes til flere mindre anlæg også i Danmark og dermed blive en af de metoder, som bidrager til at fange CO2. På sigt vil teknologien efterfølgende kunne indgå i udviklingen af nye grønne brændstoffer.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/forskere-vil-fange-co-sub-2-sub-paa-ny-maade

GDPR