Fire undervandseksplosioner tæt ved Bornholm. Op mod 500 millioner kubikmeter gas, der i en uge strømmede ud i Østersøen. Sabotagen på Nordstream 1 og 2 skabte politiske chokbølger i Europa og særligt Østersølandene. Prompte blev det til gengæld afvist, at gasudslippet ville få nævneværdige konsekvenser for det lokale havmiljø.

Lækagen er ikke »noget kæmpestort miljømæssigt problem«, lød det blandt andet fra miljørisiko-forsker Hans Sanderson i Jyllands Posten. I dag er han ikke længere så sikker, fortæller forskeren nu til Videnskab.dk.

- Det kan godt blive mere bekymrende for havmiljøet, end vi umiddelbart havde troet, siger Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, til videnskabsmediet.

Umiddelbart efter lækagen blev opdaget 26. september, blev Hans Sanderson kontaktet af adskillige medier, inden han "havde informationer om, hvor voldsomt det egentlig var", fortæller han.

Nye informationer kom kort efter

Dagene efter kom det frem, at hele rørledninger var revet over, at der var brugt flere hundrede kg sprængstof til sabotagen, og at gassen strømmede ud i en uge. Det har ændret billedet.

- Med den nye information, der kom, blev det tydeligt for mig, at det potentielt kunne få alvorlige konsekvenser for havmiljøet, siger Hans Sandersson.

Hans Sanderson leder en ekspertgruppe, der lige nu undersøger de miljømæssige konsekvenser af lækagen. Gruppen, der består af forskere fra Danmark, Polen og Tyskland, forventer at have en rapport klar om "en måneds tid", oplyser seniorforskeren.

Han kan altså på nuværende tidspunkt ikke fremlægge resultater for, om gaslækagen reelt har negative konsekvenser for havmiljøet, og hvor store de i så fald kan være. Analyserne er ganske enkelt ikke lavet endnu.

Flere omstændigheder ved gaslækagen giver dog anledning til bekymring.

- Østersøen er et af de mest forurenede havområder på Jorden. I sedimentet på bunden af Østersøen ligger betydelige mængder af industrikemikalier og tungmetaller som bly og kviksølv, der er akkumuleret gennem mange år, forklarer Hans Sanderson.

Tungmetallerne og de kemiske stoffer har sandsynligvis fået en ordentlig rystetur fra de fire eksplosioner på Nord Stream-ledningerne og den kraftige strøm af gas. Dermed vil stofferne hvirvle rundt i havet til potentielt set stor gene for dyr og planter.

- Vi vil naturligvis se på om koncentrationen kan være direkte dødelig for fisk – men det vil vise sig, siger Hans Sanderson.

Risiko for voldsomt efterspil

Men ikke nok med at bunden af Østersøen er fyldt med bly, kviksølv og andre kemiske stoffer. I området nordøst fra Bornholm, hvor tre af de i alt fire sprængninger skete, findes en slags losseplads for kemiske våben fra 2. verdenskrig.

Omkring 32.000 tons kemiske våben, der indeholder 11.000 tons aktive kemiske kampstoffer, estimeres at være dumpet i området.

De gamle våben er ganske vist tømt for indhold, så der er ingen fare for, at de pludselig springer i luften, men de kan have rester af gamle kemiske kampstoffer, der kan blive reaktiveret, fortæller Hans Sanderson.

- Våbnene fra Anden Verdenskrig er en del af det større billede, og de kan potentielt gør forureningen værre, siger Hans Sanderson.

Det er dog ikke de 32.000 tons gamle våben, der giver ham den største hovedpine:

- Våbnene tiltrækker meget opmærksomhed fra medier og offentligheden. Men jeg vil tro, at det er industrikemikalierne og tungmetallerne, der er det største problem – men det vil vise sig, siger han.

Alt i alt peger meget i retning af, at Nord Stream-sabotagen kan få et voldsomt efterspil for havmiljøet i Østersøen. Hvor stor en effekt kan der dog ikke siges noget om endnu, fastslår Hans Sandersen.

- Vi er i gang med at danne os et overblik, siger han.

- Det korte af det lange er, at det er sket en ophvirvling af store mængder sediment og en række stoffer, der kan påvirke havlivet i Østersøen. Om det er et stort og kritisk problem eller bare er et mindre og midlertidigt problem er det, vi vil dokumentere, slutter han.

Forsker revurderer: Nord Stream-læk kan true miljøet i Østersøen