DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Forsker: Mere metan i atmosfæren kan være tegn på alvorligt klimaskifte

Stigningen i metanniveauer kan være naturlig. Er der tale om en overgang for Jordens klima, kan det få store konsekvenser.
1. SEP 2023 10.09
Klima

Siden 2006 er mængden af metan i Jordens atmosfære steget rigtig hurtigt, men i modsætning til stigningen i kuldioxid (CO2) lader den nylige stigning af metan til at være drevet af biologisk udledning – ikke afbrænding af fossile brændstoffer. Det skriver en forsker i en artikel bragt af Videnskab.dk.

Stigningen kan være et signal om, at en stor overgang er begyndt for Jordens klima, skriver professor Euan Nisbet fra Royal Holloway University of London, der står bag nyt studie sammen med en kollega fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Pludselige stigninger i metan har tidligere markeret overgange mellem kolde istider og varme mellemistider.
Euan Nisbeth skriver, at metan både er en drivkraft bag og et forvarsel om klimaforandringer. Cirka tre femtedele af metan-udledningen kommer fra brugen af fossile brændstoffer, landbrug, lossepladser og affald. Resten stammer fra naturlige kilder.

- Vi ved ikke, hvorfor metankoncentrationen stiger så hurtigt, men vækstmønsteret siden slutningen af 2006 minder om, hvordan metanen opførte sig i løbet af store overgange i Jordens klima i en fjern fortid, skriver forskeren.

Omstillingen tager tusindvis af år

I de seneste par millioner år har Jordens klima gentagne gange svinget mellem lange, kolde glaciale perioder med iskapper, der dækker Nordeuropa og Canada, og kortere, varme mellemistider.

For omkring 131.000 år siden medførte et klimaskift, at det britiske klima gik fra gletsjere i Cotswolds, til at flodheste plaskede rundt i det område, der i dag huser Trafalgar Square.

Omstillingen tager flere tusinde år, men mange begynder med en snigende opvarmning, så en meget brat fase med ekstremt hurtige klimaforandringer, der kan tage 100 år eller mindre, efterfulgt af en længere, langsommere periode, hvor de store iskapper til sidst smelter. I den bratte fase, der førte til det nuværende klima, steg Grønlands temperatur med omkring 10°C på blot få årtier.

- Metankoncentrationen svingede meget i førindustriel tid, men den stadig hurtigere vækst siden 2006 kan sammenlignes med registreringer af metan fra de tidlige år med pludselige faser af tidligere hændelser, som da Grønland blev opvarmet dramatisk for mindre end 12.000 år siden, skriver Euan Nisbet.

Evidens for forandringer

Der er allerede meget evidens, der peger på, at klimaet er under forandring:
Atlanterhavets strømme er blevet langsommere, tropiske vejrområder udvider sig, både nord og syd bliver hurtigt opvarmet, temperaturen i oceanerne slår rekorder, og ekstremt vejr er ved at blive hverdagskost.

Hvad der kommer nu er svært at forestille sig, skriver Euan Nisbet og nævner tab af havis i Arktis om sommeren, afsmeltning eller delvis kollaps af iskapperne i Grønland og Vestantarktis, reorganisering af Atlanterhavets havstrømme og udvidelsen af tropiske vejrcirkulationsmønstre i retning af polerne.

- Vi kan gøre meget for at hurtigt at stoppe stigningen af metankoncentrationen i atmosfæren: Lukke lækager i olie- og gasindustrien, dække lossepladser med jord, reducere afbrænding af affald af afgrøder, skriver Euan Nisbet.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/forsker-mere-metan-i-atmosfaeren-kan-vaere-tegn-paa-alvorligt-klimaskifte

GDPR