Danskerne er klar til skrue ned for varmen i hjemmet og på arbejdspladsen i kampen for at spare på energien og mindske udgifterne. Det fremgår af en ny måling fra EU’s opinionsinstitut Eurobarometer, som netop er offentliggjort. I målingen er 26.000 europæere blevet spurgt om, hvilke tiltag de vil gøre for at mindske deres energiforbrug.
Blandt de danske respondenter, som der er 1.000 af, svarer 58 pct, at de er klar til at sænke temperaturen i hjemmet og på arbejdet.
Ifølge branchedirektør i DI Energi Troels Ranis er lavere rumtemperaturer oplagt en mulighed for at sænke energiforbruget i de perioder af året, hvor der er behov for energi til at opvarme boliger og arbejdspladser.
- Alle tiltag, der kan mindske energiforbruget, er meget velkomne. At sænke rumtemperaturen er en yderst relevant måde for den enkelte husstand til at mindske energiforbruget og spare på varmeregning, siger Troels Ranis i en pressemeddelelse, han tilføjer:
- Fra et samfundsperspektiv kan det også være meget nyttigt, hvis vi bliver bedre til at spare på energien. Det vil både sikkerhedspolitisk og i forhold til den grønne omstilling være til gavn.
Velkendte husmandsråd
Ifølge Eurobarometers måling er der også et stort flertal på 74 pct., der er klar til at slukke for lyset, når de forlader hjemmet eller et rum. Desuden er 48 pct. klar til slukke helt for deres elektriske apparater, så de ikke står på stand-by, når de ikke er i brug. Mens 41 pct. svarer, at de er klar til at gå og cykle mere eller tage offentligt transport frem for at tage bilen.
DI’s branchedirektør Troels Ranis er glad for at mange er klar på at ændre vaner, så de bruger mindre energi.
- Langt hen af vejen er der jo tale om velkendte husmandsråd, men det vil da kun være godt, hvis flere vælger at tænke dem ind i dagligdagen, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.