DTU cementerede i 2024 sin position som det universitet i Danmark, der skaber flest nye virksomheder baseret på forskning og patenter. Sidste år blev der etableret 14 spinout-virksomheder med afsæt i DTU-opfindelser. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
Rektor på DTU Anders Bjarklev glæder sig over udviklingen, som er et resultat af DTU’s investering gennem mange år i forskning og innovation.
- De 14 spinout-virksomheder er toppen af en kraftfuld innovation i hele DTU’s økosystem. Det er en meget glædelig udvikling - og den er nødvendig i en ny global verdensorden, hvor der er brug for, at universiteterne styrker innovationskraften og konkurrenceevnen i et stærkere Europa, siger han.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets kommercialiseringsstatistik tegnede DTU sig for halvdelen af de i alt 29 unikke spinouts fra danske universiteter sidste år. Det er 10 flere end i 2023 og overgår dermed den tidligere rekord fra 2019.
DTU registrerede desuden 114 opfindelser, indleverede 60 patentansøgninger og indgik 36 licens-, salgs- og optionsaftaler i 2024. Universitetet arbejder aktuelt med over 200 kommercialiseringsprojekter på tværs af forskellige teknologiområder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.