DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Atomkraft har fået medvind efter energikrisen som følge af Rusland invasion af Ukraine. (Arkivfoto.)
Imago Stock&people Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix

Flere pensionsselskaber åbne for nye investeringer i atomkraft

En grønstempling fra EU og flere landes mere positive syn på atomkraft muliggør flere investeringsmuligheder for pensionsselskaber.
16. FEB 2023 11.03
Energi
Økonomi

Danskerne er oven på den aktuelle energikrise blevet mere positivt indstillede overfor atomkraft. En meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken i slutningen af august sidste år viser, at 46 pct. vil sige ja til atomkraft og 39 pct. vil sige nej. I maj var det 36 pct. ja og 39 nej. 

Den mere positive indstilling overfor atomkraft, er nok godt nyt for danske pensionsselskaber, for ifølge en rundspørge, som Børsen har lavet blandt seks danske pensionsselskaber, kan andelen af danskerne pensionskroner, som er investeret i energiformen, meget vel være på vej op. Flere af selskaberne har allerede i dag investeringer i atomkraft og er ikke afvisende for at øge denne. Ingen af de adspurgte pensionskasser har dog konkrete planer på nuværende tidspunkt om yderligere investeringer.

Grunden til at atomkraft er blevet mere attraktivt skal bl.a. findes i EU, som sidste år besluttede at give atomkraft det grønne stempel i sin taksonomi. 

“Vi har en målsætning om, at grønne investeringer skal fylde 20 pct. af vores portefølje i 2030. I den forbindelse er det ikke utænkeligt, at investeringer i atomkraft også vil være inkluderet, da atomkraft ifølge EU-taksonomien er en miljømæssigt bæredygtig aktivitet,” skriver Vellivs chef for bæredygtige investeringer, Sandra Metoyer, i en e-mail til Børsen.

Desuden har Ruslands invasion af Ukraine og sanktionerne mod bl.a. russisk olie og et ønske om mindre gasimport fra Rusland ført til, at der kigges efter alternative energikilder, som helst skal være klimavenlige. Det har bl.a. ført til, at planer om at udfase atomkraft i flere lande. bl.a. Tyskland og Sverige er blevet enten udsat eller droppet. Disse beslutninger åbner for flere mulige atomkraftværker i fremtiden og dermed flere mulige investeringscases for pensionsselskaberne. 

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/flere-pensionsselskaber-aabne-for-nye-investeringer-i-atomkraft

GDPR