De seneste år er flere ledere i dansk erhvervsliv faldet som følge af henvendelser fra whistleblowere. Nu bliver det et krav for større virksomheder at have en linje, hvor ansatte kan henvende sig med mistanker om urent trav.

Skæringsdatoen er 17. december, hvor private virksomheder med 250 eller flere medarbejdere skal være klar med ordningen.

Men en del halter efter, siger Pernille Kirk Østergaard, advokat hos Njord Lawfirm, hvor hun beskæftiger sig med blandt andet implementering af whistleblowerordninger.

- Vi hører fra mange, at de er klar. Vi hører også fra en næsten lige så stor andel, at de er knap så klar, men at de er begyndt at kigge på det, siger hun.

Pernille Kirk Østergaard siger, at det særligt er virksomheder med et medarbejderantal i den relativt lave ende ned mod de 250 ansatte, som ikke har fået etableret en whistleblowerordning endnu.

- Nogle er ikke engang klar over, at de skal have dem. Det kommer i hvert fald bag på dem, siger hun.

Det kan koste bøder. Pernille Kirk Østergaard påpeger dog, at den akutte coronasituation måske har sendt etableringen af whistleblowerordninger et stykke ned på prioriteringslisten i erhvervslivet.

Erhvervsgiganter har en bekymring

At klargøre en ordning er ikke den eneste bekymring. Et punkt i loven om whistleblowerordningen har skabt nervøsitet hos nogle af landets største erhvervsgiganter som Mærsk, Coloplast, Vestas og Ørsted.

Nemlig et krav om, at store virksomheders datterselskaber med over 250 ansatte skulle have hver sin whistleblowerordning. Frygten var uensartede regler, og at nogle måske ville afholde sig fra at rapportere om nære kolleger og chefer.

Bekymringen fik i sommer flere større virksomheder, heriblandt Vestas og Ørsted til at udtrykke deres bekymring i en fælles brev til justitsminister Nick Hækkerup (S) som også bl.a. Mærsk, Danske Bank og Coloplast var afsendere på.

- Vi mener, at dette vil forringe whistlebloweres retsstilling og beskyttelse i de store koncerner markant. Dette vil selvsagt påvirke effektiviteten og værdien af whistleblowerordninger, da det kan afholde whistleblowere fra at stå frem, lød det bl.a. i brevet til justitsministeren.

Brevet resulterede i af lovens i krafttrædelse blev udskudt til 17. december.

Ifølge Pernille Kirk Østergaard er der dog endnu ikke helt klarhed over den sag. Det forventer hun, der kommer nu, når kravet træder i kraft.

Anton Kraev, ansættelsesretschef og advokat hos Dansk Erhverv, siger dog, der har været en god dialog med Justitsministeriet og i første omgang er blevet givet en "vis elastik".

- Man har lyttet til behovene. Det har været et bredt ønske fra alle parter, i høj grad også erhvervslivet.

- Vi har haft stor fokus på, at det skulle være muligt at opretholde virksomheders eksisterende muligheder for at have fælles whistleblowerordninger fra centralt hold, som kan sikre en ensartet, kompetent og sikker behandling af indberetninger, hvor man samtidig kan give den bedst mulige beskyttelse til de enkelte whistleblowere.

- Samtidig vil man holde nøje øje med udviklingen i resten af Europa, hvordan det bliver implementeret, og hvordan EU ser på det, siger han.

Kravet er en udløber af et EU-direktiv, der blev stemt igennem i Folketinget som lov i sommer. Og nok er en del af de danske virksomheder ikke klar. Men i mange andre lande er direktivet end ikke blevet til national lov, siger Pernille Kirk Østergaard.

Selv om kravet har været kendt i lang tid, er Danmark altså et af de eneste lande, der har fået sagen på plads politisk.

- Det øvrige EU halter efter, siger hun.

Virksomheder med 50-249 medarbejdere skal have en ordning på plads i 2023.

amp / Ritzau

Flere danske erhvervsgiganter nervøse for punkt i ny whistleblowerlov