DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Flere aktører går sammen om at lægge pres på for hurtig løsning af åben dør-problematikken

Energistyrelsen satte denne uge 33 ansøgninger under åben dør-ordningen på midlertidig pause. Det bringer kritik hos en række større aktører, der nu er gået sammen om både brev til en række ministerier og en annoncekampagne. 
10. FEB 2023 9.46
EU
Offshore
Politik

Der var rigtig dårlige nyheder for den grønne industri i Danmark, da Klima- Energi og Forsyningsministeriet på foranledning af Energistyrelsen satte åben dør-ordningen, som har eksisteret siden 1999, på pause, og dermed sendte behandlinger af havvindprojekter for over 20 GW ud på et sidespor. Beslutningen blev taget på grund af tvivl om om ordningen var i strid med EU-lovgivning.

Beslutningen har fået bølgerne til at gå højt. Bl.a. er klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) blevet kaldt i samråd om sagen. Internationalt har CEO for WindEurope, Giles Dickson, kritiseret beslutningen, som er blevet taget på dansk initiativ og altså ikke efter en henvendelse fra EU.

- Denne beslutning er fuldstændig absurd – særligt i en tid, hvor EU er besluttet på at fremme udbygningen af vedvarende energi frem for at obstruere den, og søger en mere fleksibel tilgang til, hvad regeringer må og ikke må for at støtte den, siger han.

Samme holdning har en række støtte danske aktører i form af Green Power Denmark, DI, Dansk Erhverv, Brintbranchen, Danske Rederier og Forsikring & Pension. Sammen har de torsdag sendt et brev til statsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, udenrigsministeren og den fungerende forsvarsminister hvori der opfordres til at genoptage sagsbehandlingen af åben dør-ansøgningerne mens de mulige juridiske problemer afklares sideløbende, oplyser Green Power Denmark i en meddelelse.

I brevet opremses en række problematikker, som lukningen af åben dør-ordningen medfører. Desuden inviterer parterne også regeringen til at lukket grønt topmøde i 21. februar. 

"Vi håber og tror, at regeringen vil sætte alt ind på at nå klimamålene, sikre dansk og europæisk forsyningssikkerhed og uafhængighed af russisk energi samt styrke grundlaget for en fortsat konkurrencedygtig vindindustri i Danmark", lyder det bl.a. i brevet, som kan læses her

Parterne har desuden indrykket en række annoncer i aviser med samme budskab. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/flere-aktoerer-gaar-sammen-om-at-laegge-pres-paa-for-hurtig-loesning-af-aaben-doer-problematikken

GDPR