
Lørdag formiddag sidste år opstod der brand på raffinaderiet i Fredericia. Branden opstod i et røranlæg i selve produktionsanlægget i forbindelse med en rutinerensning af en pumpe. I forbindelse med rensningen opstod der en lækage. Da olien i røranlægget var mere end 350 grader varm, skete der selvantændelse, da det kom ud i fri luft.
Undersøgelser har vist, at lækagen opstod, da en ventil svigtede og ikke lukkede tæt, selv om den var lukket, oplyser Crossbridge Energy, som ejer raffinaderiet i Fredericia, i en pressemeddelelse.
Branden kom hurtigt under kontrol med hjælp fra Crossbridge Energys eget brandberedskab og fra Trekantbrand. Den mest voldsomme del af branden foregik i få minutter og hele branden var slukket efter blot 45 minutter.
"Operatøren handlede hurtigt, effektivt og efter hensigten ved at bringe sig selv i sikkerhed, slå alarm og med det samme deltage i brandbekæmpelsen", lyder det i pressemeddelelsen.
På grund af dne hurtige indsats kunnne Crossbridge Energy kunne genoptage udleveringen fra terminalområdet foran raffinaderiet blot to timer efter branden.
Ændrer procedurer
Crossbridge Energy tager hændelsen meget alvorligt, og igangsatte derfor en større intern evaluering og undersøgelse af sagen, så lignende uheld kan undgås i fremtiden.
Bl.a. vil der for at undgå en lignende hændelse i fremtiden blive foretaget ændringer i designet og opbygningen af anlægget i Fredericia, så der indbygges ekstra sikkerhedsbarrierer. Det omfatter blandt andet en ekstra ventil, som ekstra sikkerhed, samt instrumenter, der skal vise, om der er flow i rørstykkerne. Deusuden vil Crossbridge Energy også gennemsgå sine sikkerhed procedurer.
På grund af den hurtige indsats med slukningsarbejdet, har produktionen på raffinaderiet kun været reduceret med cirka tyve pct. og snart forventes det at være tilbage i fuld drift.
"Reparationsarbejdet af de berørte dele af anlægget er godt undervejs, og det forventes at raffinaderiet er tilbage ved fuld produktionskapacitet inden udgangen af marts 2023", lyder det fra Crossbridge Energy.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.