
I 2024 blev 49.482 boliger koblet på fjernvarmen, så det samlede antal fjernvarmeopvarmede boliger i Danmark nu er 1.982.623. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det skriver Dansk Fjernvarme i en pressemeddelelse.
Brancheorganisationen glæder sig over fremgangen og ser det som et tegn på, at fjernvarme fortsat er danskernes foretrukne valg, når de skal opvarme deres bolig.
- Trods stigende anlægspriser og faldende gaspriser, så er danskernes absolutte foretrukne valg, den fremtidssikre grønne løsning, fjernvarmen. Vi ser det som et kraftigt signal om, at danskerne vægter komfort, forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Runder to millioner i år
Siden 2022 har i alt 138.849 husstande fået fjernvarme, og ifølge brancheorganisationen vil kunde nr. 2 million blive koblet på i løbet af 2025. Udrulningen fortsætter blandt andet i hovedstadsområdet, Holbæk og Silkeborg, hvor store konverteringsprojekter er i gang.
- Der er stadig mange store konverteringsprojekter i gang rundt om i Danmark, blandt andet i hovedstadsområdet, Holbæk og Silkeborg – for blot at nævne nogle få områder, hvor flere tusinde danskere i løbet af de kommende år vil blive koblet på fjernvarmen, lyder det fra Rune Moesgaard.
Med den seneste vælst får 69 pct. af danskerne nu varmen fra fjernvarme.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.