DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Hvornår man vil kunne aflæse de faldende gaspriser på ens regninger, afhænger af, hvilken aftale man har med det selskab, der leverer gas eller strøm til en. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Faldende gaspris vil komme forbrugerne til gode

Gasprisen er den seneste periode faldet, hvilket de danske forbrugere vil kunne mærke på deres regninger.  
5. JAN 2023 8.44
Energi
Økonomi

Gaspriserne på det europæiske marked falder onsdag til det laveste niveau siden november 2021. Det skriver Marketwire. Ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, er det i høj grad noget, der vil komme de danske forbrugere til gode.

- De mange forbrugere, der bruger gas til at varme huset op, kan i den grad mærke det. Men alle os andre kan faktisk også mærke det i form af lavere elpriser. Så det er faktisk et ret stort rygstød til privatøkonomien hos nogen af dem, der har været hårdest ramt i det seneste års tid, siger han.

Årsagen til prisfaldet skal ifølge Søren Kristensen blandt andet findes i den varme vinter, vi indtil videre har haft. Det har betydet, at forbruget af gas har været lavere end normalt, da behovet ikke har været det samme.

- Så er en faktor, at vi har været rigtig gode til at fylde gas på lager. Så faktisk har vi, helt utraditionelt her i slutningen af december og starten af januar, set at det tyske gaslager er vokset, siger Søren Kristensen.

Det er ikke alle forbrugere, der vil kunne aflæse prisfaldet med det samme på deres regninger. Hvornår det vil kunne mærkes hos den enkelte forbruger, afhænger i høj grad af, hvilken aftale man har med ens gas- eller elselskab.

- Der er mange, der mærker det allerede nu, og rigtig mange af dem, der har variable strømpriser, har mærket i et godt stykke tid, at priserne er faldet og faldet, lyder det fra Søren Kristensen.

Ifølge Marketwire ramte gasprisen onsdag 64,83 euro per megawatt-time. Det er et fald på 10,3 procent. Tirsdag faldt prisen med 6,1 procent.

Prisen er dog stadig væsentlig højere, end hvad vi tidligere har set. I begyndelsen af 2021 lå den europæiske gaspris på omkring 20 euro per megawatt-time.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/faldende-gaspris-vil-komme-forbrugerne-til-gode

GDPR