Eurowind Energy har indgået en 10-årig aftale med Rockwool om levering af vedvarende elektricitet fra to kommende energiprojekter i Polen. Aftalen omfatter strøm fra vindmølleparken Miros?awiec og solcelleanlægget Marulewy og er indgået som en såkaldt hybrid corporate PPA. Det oplyser Eurowind Energy i en pressemeddelelse.
Ifølge aftalen skal Eurowind Energy levere omkring 70 GWh vedvarende elektricitet årligt til Rockwool. Leverancerne skal bidrage til at reducere koncernens CO2-udledning og samtidig understøtte udbygningen af vedvarende energikapacitet i Polen. Aftalen kombinerer produktion fra både vind og sol for at skabe en mere stabil elleverance.
- Hos Rockwool er vi forpligtet til at reducere CO2-aftrykket fra vores aktiviteter, og langsigtede partnerskaber som dette spiller en vigtig rolle, siger Kenneth Dupont, der er Energy Category Director i Rockwool.
Også hos Eurowind er der glæde over aftalen.
- Vi er stolte af at kunne støtte Rockwools arbejde med at reducere CO?-udledningen med stabil, langsigtet vedvarende energi fra vores voksende portefølje i Polen. En hybrid corporate PPA er en stærk løsning, der maksimerer værdien gennem kombinationen af teknologier og giver et væsentligt bidrag til virksomheder med betydelige bæredygtighedsambitioner, siger Jesper Schaumburg-Düring, der er Commercial Director i Eurowind Energy.
Aftalen træder i kraft medio 2028 og løber over en periode på ti år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















