
Det schweiziske firma Metafuels AG og European Energy A/S har torsdag annonceret en samarbejdsaftale, hvor de to virksomheder er enige om arbejde sammen om at udvikle og producere grønne brændstoffer til luftfarten – også kendt som sustainable aviation fuel eller SAF. Det oplyser Europen Energy i en meddelelse.
Konkret vil partnerne med samarbejdsaftalen benytte Metafuels aerobrew-teknologi på én af European Energys aktuelle Power-to-X-fabrikker i Danmark, hvor European Energy planlægger at starte produktion af det grønne brændstof e-metanol. Når produktionen startes op, er det forventningen, at samarbejdet skal føre til en daglig produktion af syntetisk e-SAF på cirka 10,000 liter, hvilket udgør en betydelig opskalering af den aktuelle produktion på verdensplan.
- For os handler det om at være med til at sikre et markant gennembrud inden for den grønne omstilling baseret på vores nyeste teknologi, og det er, hvad vi forventer at kunne demonstrere i vores samarbejde om at udvikle og producere grønne brændstoffer til luftfarten i fællesskab med European Energy, siger CEO for Metafuels, Saurabh Kapoor.
Konverteringen af e-metanol til brændstof til luftfarten ved hjælp af aerobrew-technologien medfører høj energieffektivitet kombineret med en høj konvertering af kulstof, som dermed kan understøtte produktionen af grønne brændstoffer til luftfarten til konkurrencedygtige priser. Derudover maksimerer den effektive omstilling også de værdifulde og ofte begrænsede komponenter i de grønne brændstoffer, herunder især vedvarende energi og biogent CO2.
Den globale efterspørgsel på grønne brændstoffer til luftfarten forventes at eksplodere i de kommende år. EU’s initiativ RefuelEU Aviation opstiller minimumskriterier for iblanding af grønne brændstoffer i luftfarten, som i 2050 skal udgøre 35 pct. af brændstoffe i fly.
- Vi er overbeviste om, at efterspørgslen på grønne brændstoffer vil vokse markant i de kommende år, og vi sætter pris på samarbejdet med Metafuels om at udrulle deres vigtige teknologi på baggrund af vores e-metanolproduktion i Danmark, siger Knud Erik Andersen, som er adm. direktør i European Energy.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.