European Energy A/S har gennemført en fusion af sine tyske selskaber AEZ Dienstleistungs-GmbH fra Teuchern og European Energy Deutschland GmbH fra Hamborg. Fusionen markerer en vigtig milepæl og samler to erfarne aktører for yderligere at fremme den grønne omstilling i Tyskland, lyder det i en meddelelse fra energiselskabet.
AEZ, også kendt som Alternative Energiezentrum, har siden grundlæggelsen i 1996 været pioner inden for vindenergi i det østlige Tyskland. Selskabet har hidtil været ledet af Claudia Schilling. Siden 2019 har AEZ været en del af European Energy-gruppen. European Energy Deutschland blev etableret i 2020 i Hamborg og har været ledet af Timo Siebels.
Efter fusionen vil virksomheden fortsætte under navnet "European Energy Deutschland GmbH" og blive ledet af de tre direktører Timo Siebels, Claudia Schilling og Johannes Thon. European Energy Deutschland GmbH har nu kontorer i Hamborg, Teuchern, Markkleeberg (Leipzig), Potsdam og Wiesbaden. Antallet af medarbejdere stiger fra knap 50 til 80 som følge af fusionen.
- Sammenlægningen af de to virksomheder er et betydningsfuldt skridt. Den gør det muligt for os at styrke vores engagement inden for vind, solenergi, store batterilagringssystemer og på sigt også grøn brint. Vores mål er aktivt at fremme den grønne omstilling i Tyskland, siger Claudia Schilling, som er direktør for European Energy Deutschland GmbH.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.