DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Barbara Scheel Agersnap er administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port og vurderer, at EU-projektet styrker CMP’s rolle som regionalt knudepunkt for CCUS og bidrager til den grønne omstilling i Øresundsregionen.
Copenhagen Malmö Port

EU-støtte skal styrke grænseoverskridende CCUS-samarbejde i Øresundsregionen

Interreg-bevilling på ca. 740.000 EUR skal bane vejen for et Center of Excellence for fangst, lagring og anvendelse af CO?.  
14. JAN 2026 15.40
Carbon Capture & Storage
EU
Økonomi

En ny EU-bevilling fra Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak skal understøtte etableringen af et grænseoverskridende samarbejde om CCUS i Øresundsregionen. Målet er at accelerere anvendelsen af vedvarende energi ved at koble indfanget biogen CO2 med grøn brint og dermed understøtte produktion af bæredygtige brændstoffer til blandt andet skibs- og luftfart. Det oplyser Copenhagen Malmö Port i en pressemeddelelse.


Projektet bygger videre på et gennemført forprojekt og går nu ind i en treårig hovedindsats, hvor danske og svenske styrkepositioner samles i et fælles Center of Excellence med forankring hos Copenhagen Malmö Port (CMP). Ved at stille arealer, infrastruktur og sin kommercielle position i værdikæden til rådighed skal CMP og projektets partnere understøtte test og demonstration af løsninger til CO2-håndtering, mellemlagring og kobling til grøn energiproduktion.


CMP er ledende projektpartner gennem innovationshubben Ocean Valley. Konsortiet tæller desuden E.ON Energiinfrastruktur, Green2x, Nordion Energi, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Sustainable Business Hub Scandinavia, SYSAV, Öresundskraft, CLEAN og Copenhagen Capacity.


- Projektet understreger, at CMP og Ocean Valley, sammen med projektets partnere, spiller en strategisk nøglerolle som knudepunkt for regional CCUS-logistik i Øresundsregionen. Vi kan med vores infrastruktur, partnernetværk og stærke maritime position medvirke til at realisere en CCUS-korridor i Øresund, reducere udledninger og understøtte forsyningen af fremtidens bæredygtige brændstoffer, som der er et enormt behov for, siger Barbara Scheel Agersnap som er CEO i CMP.


Med et samlet budget på godt 1,2 mio. EUR, heraf et EU-bidrag på ca. 740.000 EUR, omfatter projektet blandt andet analyser af synergier i CCUS-værdikæden, markedsudvikling, politisk strategi og policyarbejde, international markedsføring af Øresundsregionen som CCUS-hub samt arbejde med finansiering og partnerskaber. Der indgår også planer om at etablere en grøn CCUS-korridor på tværs af landegrænsen.


- Med EU-bevillingen kan vi samle aktører på tværs af landegrænsen og gå systematisk fra enkeltstående nationale initiativer til at afsøge hvordan vi bedst muligt understøtter et koordineret, grænseoverskridende økosystem for CCUS og vedvarende energi. Målet er at omsætte viden, strategier og samarbejde til konkrete, regionale resultater, som sætter skub i CCUS-udviklingen i regionen. Center of Excellence kan her blive den varige samarbejdsplatform, der supporterer implementering og skalerbarhed på sigt, siger Kristoffer Møller Vendelbo, der er projektleder for Ocean Valley.


Projektet knytter an til CMP’s eksisterende aktiviteter inden for CCUS og energilogistik, herunder arbejdet med en CO2-hub i Malmö og samarbejdet med Green2x om storskala biometanproduktion i havnen. Samlet set skal indsatsen styrke Øresundsregionens rolle i den europæiske grønne omstilling og udviklingen af fremtidens energisystemer.


amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/eu-stoette-skal-styrke-graenseoverskridende-ccus-samarbejde-i-oeresundsregionen

GDPR