Natten til fredag endte drøftelser om energikrisen blandt EU's ledere uden enighed om et prisloft på gas. Til gengæld blev de enige om at fortsætte med at undersøge mulighederne for at indføre et prisloft. Det stod klart efter førstedagen af et EU-topmøde i Bruxelles.
EU kæmper med høje energipriser, der driver inflationen og øger udsigten til recession på tværs af kontinentet. Situationen forværres af, at Rusland har reduceret gasforsyningen efter landets invasion af Ukraine i februar.
De 27 EU-lande er allerede blevet enige om at fylde gaslagrene og indkræve en del af energiselskabernes indtægter for at hjælpe forbrugerne med de enorme regninger.
Mens EU-landene ikke kunne blive enige om et prisloft på gas, var der til gengæld enighed om, at EU-Kommissionen skal fremsætte et forslag til en nødbremse, som kan iværksættes i tilfælde af store prisudsving på gasbørsen TTF.
- Det skal begrænse prisudsvingene, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde natten til fredag.
Dermed giver EU-landene nu EU-Kommissionen ret til at gå videre med et forslag, som kan gribe ind i prisdannelsen på gasbørsen TTF.
Central- og østeuropæiske lande pressede på for prisloft
Fra dansk side har man ikke ønsket at forfølge forslaget, som nu alligevel er blevet en del af den pakke, som EU-landene er blevet enige om i forsøget på at bringe energipriserne ned. Flere central- og østeuropæiske lande har i den seneste tid presset hårdt på for at få et egentligt prisloft på gas. Men det var der som ventet ikke enighed om på topmødet.
- Vi havde en ærlig diskussion, som på den ene side fremhævede mulighederne, men også udfordringerne, sagde von der Leyen.
Dermed antydede hun lidt af den bitterhed mod især Tyskland, som har præget diskussionen.
Blandt andet Tyskland, Holland og Danmark frygter, at den besnærende løsning i sidste ende vil udløse en ekstraregning til skatteyderne på tværs af EU, hvis de skal betale for forskellene mellem prisloftet og markedsprisen. Eller at leverandørerne af gas ganske enkelt vil sælge til lande uden for EU for at få markedsprisen.
Modellen risikerer også at skabe en situation, hvor nogle EU-lande bruger penge på at betale for prisloftet, mens energien bliver sendt ud af landet til andre EU-lande eller lande uden for EU, som så nyder godt af den billige energi uden at betale.
Fælles gasindkøb
Som en del af aftalen er EU-landene også enige om fælles indkøb af gas og deling af gas, hvis der opstår mangel i EU. Det skal både være med til at sikre billigere indkøb og forsyningssikkerheden i krisesituationer.
Samtidig er der enighed om at udvikle et nyt indeks, der skal supplere priserne på TTF-gasbørsen. EU-landene skønner, at det nye indeks er nødvendigt for at få mere retvisende priser, som tager højde for den øgede brug af flydende naturgas (LNG).
- Vi har nu en solid køreplan for arbejdet med energipriserne, sagde Ursula von der Leyen på pressemødet.
Næste skridt efter denne uges topmøde bliver et møde for EU-landenes energiministre på tirsdag i næste uge.
Hovedpunkter i energiaftale
- EU-landene er enige om fælles indkøb af gas.
- EU-Kommissionen skal "hurtigst muligt" fremsætte et konkret udspil til en "dynamisk priskorridor" for naturgas.
- EU-Kommissionen skal lave en cost-benefit-analyse af et prisloft på gas. Man skal se, om der kan laves en model, som ikke øger gasforbruget ved eksempelvis at gøre energien så billig, at forbrugerne skruer op for forbruget. Samtidig skal EU-Kommissionen være særlig opmærksom på, hvad prisloftet vil koste, og om det vil føre til, at billig strøm eksporteres ud af EU.
- EU-Kommissionen skal udvikle et nyt indeks for gas, som fra begyndelsen af 2023 bedre kan afspejle gasmarkedet.
- EU-Kommissionen skal foreslå foranstaltninger, der kan sikre "energisolidaritet", i tilfælde af at gasforsyningen bliver forstyrret på nationalt, regionalt eller unionsniveau.
- EU-landene er samtidig enige om, at der skal tages hensyn til konkurrencen på det indre marked, hvis EU-landene gennemfører initiativer for at hjælpe husholdninger eller virksomheder i egne lande.
Kilde: Erklæring fra EU-topmødet i Bruxelles 20. oktober 2022.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
