
Et længerevarende sværmeri mellem det engelske flyselskab Eastern Airways og Esbjerg Lufthavn udmønter sig nu i en ny flyrute mellem Esbjerg og Englands energihub, Humberside.
Den engelske lufthavn ligger tæt på Grimsby, hvor Ørsteds servicerer Hornsea parkerne fra. Også Hull ligger lige i nærheden, hvorfra møllerne bliver udskibet.
Ruten skal primært betjene rejsende indenfor maritim- og vindenergi-branchen. Første tur fra Esbjerg Lufthavn til Humberside finder allerede sted 14. december i år.
Fremover flyves ruten tre gange om ugen - mandag, onsdag og fredag - hele året rundt, oplyser Esbjerg Lufthavn i en pressemeddelelse.
Efterspugt rute
Klimakrisen kræver en markant og hurtig omstilling til grøn energi i Europa i de kommende år. Esbjerg Airport har faciliteterne og viljen til at hjælpe virksomhederne med denne omstilling i form af infrastruktur til den grønne energisektor. Den nye flyrute er et led i denne proces.
- Der har længe været behov for en fast flyrute mellem Esbjerg og Humberside. Vi øger derfor servicen over for vores kunder – både for erhverv i energisektoren men også for private, der gerne vil have en rejseoplevelse, og vi glæder os til at byde Eastern Airways velkommen i Esbjerg Airport, siger Lufthavnschef i Esbjerg Airport, Susanne Kruse Sørensen siger:
Humberside er lige som Esbjerg, de seneste år blevet centrum for grøn energi.
Udsigten til at lette transporten til Englands østkyst glæder Mik Henriksen, CEO for den Esbjerg - baserede virksomhed MHO-CO. Virksomheden har specialiseret sig i blandt andet skibsfragt af udstyr og personale til den maritime vindindustri.
- For os har der altid været besvær forbundet med at fragte personel til Humberside. Vi har i mange år savnet en direkte rute. Vi glæder os derfor til at tage ruten i brug, og vi er sikre på, at vi kommer til at bruge den i mange år fremover.
Roger Hage fra Eastern Airways glæder sig også over den ny flyrute:
- Humber-regionen er Storbritanniens centrum for bæredygtig energi. Det er derfor et skridt i den bæredygtige udvikling, at vi kan samarbejde med Esbjerg om denne rute.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.