DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Equinor starter produktionen på sit største internationale felt

Åbningen af produktionen af det brasilianske Bacalhau-felt, som har reserver på over 1 mia. boe, markerer en ny milepæl for det norske energiselskab.
16. OKT 2025 14.55

Equinor og dets partnere ExxonMobil Brasil, Petrogal Brasil og Pré-sal Petróleo SA (PPSA) har indledt produktionen fra Bacalhau-feltet i Brasilien. Opstarten skete den 15. oktober kl. 22.56 lokal tid. Med mere end 1 mia. barrels olieækvivalenter er Bacalhau Equinors største internationale offshore-projekt til dato. Det fortæller Equinor i en meddelelse.

- Den sikre opstart af Bacalhau markerer en vigtig milepæl for Equinor. Projektet styrker vores langsigtede olie- og gasproduktion og sikrer værdiskabelse i årtier fremover, siger Anders Opedal, der er adm. direktør i Equinor.

Bacalhau ligger i præ-saltzonen i Santos-bassinet på over 2.000 meters dybde. Feltet drives fra en 370 meter lang og 64 meter bred FPSO ((Floating Production Storage and Offloading red.) med en kapacitet på 220.000 tønder olie om dagen. Første fase består af 19 brønde, der gradvist sættes i drift, mens produktionen øges frem mod 2026.

Feltet er udstyret med kombinerede gasturbiner, som reducerer CO2-udledningen. Med en forventet intensitet på omkring 9 kg CO2 pr. boe sætter Bacalhau en ny standard for effektiv og lavemissionsproduktion i dybt vand, lyder det fra Equinor.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/equinor-starter-produktionen-paa-sit-stoerste-internationale-felt

GDPR