
Gaspriserne er på meget høje niveauer. Den virkelighed får Equinor, der er operatør på Oseberg Feltet, til sammen med sine partnere i feltet at øge investeringerne i at hente gas op fra undergrunden i feltet. Således planlægger parterne at investere 10 mia. norske kr. (7,3 mia. kr.) på at udvikle feltet fra et hovedfokus på olie, feltet er det tredje mest olieproducerende i Norges historie, til hovedsageligt at fokusere på gasproduktion, skriver Equinor i en pressemeddelelse.
For mens olieproduktionen er i slutfasen, vurderes det, at der fortsat er op mod 60 pct. af gasressourcerne tilbage i feltet. Pengene skal blandt andet gå til at installere nye kompressorer på Oseberg feltcenter for at øge gasudvindingen. Desuden skal Oseberg Feltcenter og Oseberg Syd platformen delvist forsynes med strøm fra land.
Elektrificeringen forventes at kunne reducere udslippet fra Oseberg Feltet med 50 pct. svarende til 320.000 ton CO2 om året.
- Med denne investering åbnes et nyt kapitel i Oseberg-historien, som nu bliver et af de vigtigste norske gasfelter.. Vi forventer, at Oseberg vil producere over 100 mia. kubikmeter gas frem mod 2040. I energimængde vil Osebergs gasproduktion årligt svare til omtrent en fjerdedel af alt norsk vandkraftproduktion, siger Geir Sørtveit, områdedirektør for udforskning og produktion vest i Equinor.
Arbejdet med videreudviklingen af platformene i feltet forventes at vare i fire år og være afsluttet i 2026, produktionen kommer dog til at fortsætte mens arbejdet pågår. Parterne oplyser, at minimum 70 pct. af arbejdet vil blive udførte af norske selskaber.
Udover Equinor (49,3 pct.) ejer Petoro AS (33,6 pct.), Total Energies EP Norge (14,7 pct.) og Conoco Phillips Skandinavia (2,4 pct.) også andele i feltet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.