
Equinor har gjort et nyt olie- og gasfund i den norske del af Nordsøen. Fundet, som har fået det foreløbige navn Ringand, er estimeret til at indeholde mellem 2 og 12 millioner tønder olieækvivalenter. Det, der gør det særligt interessant, er at fundet blot er 17 km vest for Troll-feltet, hvilket på sigt kan gøre det rentabelt, oplyser Equinor i en meddelelse.
- Det er et lille fund, men i et interessant område, der allerede er godt udbygget, og som vi har planer om at udforske yderligere. Hvis der gøres flere fund, kan det blive relevant at koble dem sammen for at sikre optimal ressourceudnyttelse og bedst mulig økonomi, siger Geir Sørtveit, som er områdedirektør for Udforskning og Produktion Vest på norsk sokkel for Equinor.
Fundet består af både olie og gas og er i første omgang anslået til at være mellem 0,3 og 2 millioner standard kubikmeter. Det vurderes dog, at fundet ikke vil være kommercielt bæredygtigt at udvikle alene.
Konkret er fundet gjort i undersøgelsesbrønd 31/1-4 i produktionslicens 923/923B, som Equinor er majoritetsejer (60 pct.) på med DNO Norge (20 pct.) og Petoro 20 (pct.) som partnere.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.