I oktober udløb fristen for at søge om tilskud fra Energistyrelsens pulje til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. I alt har 12 projekter har søgt om 4,3 mio. kr. i støtte. Det er en smule mere end de 4,2 mio. kr., der var i puljen for finansåret 2023, oplyser styrelsen i en meddelelse.
Nu har Energistyrelsen så haft tid til at gennemgå de 12 ansøgninger. En ansøgning til delpuljen for informationsprojekter og to ansøgninger til delpuljen for større projekter blev afvist som ufyldestgørende, da obligatoriske krav til ansøgningen ikke var opfyldt af ansøgerne.
Der var afsat en mio. kr. til delpuljen for informationsprojekter, og der blev modtaget i alt seks ansøgninger til delpuljen, hvoraf fem ansøgninger var fyldestgørende. Disse projekter har fået tilsagn for i alt 900.000 kr. De resterende 100.000 kr. blev overført til delpuljen til større projekter.
Delpuljen for større projekter modtog i alt seks ansøgninger, hvoraf fire ansøgninger var fyldestgørende. De blev indbyrdes rangeret i forhold til kriterierne og den objektive pointmodel fastsat for større projekter, hvorefter tilsagn for i alt 2.993.366 kroner er meddelt i den rækkefølge, pointgivningen havde fastlagt.
Største støtte gik til projekter "Energifællesskab i Energifællesskab i Skanderborg Kommune ved Voerladegård og Alken: Vedvarende energi - fra gener, accept og kompensation til ansvar, initiativ og fordele," somog Et "fyrtårn mere på Stevns - fællesskaber for el og varme", som fik hhv. 746.000 kr. og 748.150 kr. i støtte.
Energistyrelsen vil i foråret 2024 evaluere på puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling. Puljen forventes herefter at åbne igen i andet halvår af 2024, hvis bevillingen til puljen videreføres på finansloven for 2024.
Alle projekterne, der fik støtte kan ses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.