DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ilustration: eksisterende havvindmølleparker og parker i udbud og under etablering.
Energistyrelsen

Energistyrelsen præsenterer udkast til udbudsmateriale for seks GW havvind

Styrelsen har offentliggjort et revideret udkast til udbudsmateriale for minimum seks GW havvind, med mulighed for overplanting, med henblik på supplerende markedsdialog. Udbuddet forventes offentliggjort i løbet af foråret 2024.
15. JAN 2024 8.24
Energiø
Offshore
Udbud

I maj måned sidste år præsenterede folketinget en politks aftale om udbudsrammer for seks GW havvind og yderligere tre GW ved Energiø Bornholm med et bredt flertal af Folketingets partier, som sikrer rammerne for udbuddet af de kommende minimum ni GW havvind.

Nu er Energistyrelsen så klar med et revideret udkast til udbudsmateriale for minimum 6 GW havvind, med mulighed for overplanting. Visse dele af materialet er tillige relevant for udbuddet af Energiø Bornholm, og skal være udgangspunktet for en supplerende markedsdialog, oplyser styrelsen i en meddelelse.

Udkastet til udbudsmaterialet har tidligere været genstand for en markedsdialog, der blev sat i gang den 30. juni 2023. Første markedsdialogen gav anledning til en større bearbejdning af materialet.

Det er derfor ønsker Energistyrelsen nu har valgt fremlægge det reviderede materiale og dermed give markedet en mulighed for at forholde sig hertil, inden den endelige offentliggørelse af udbuddene. Den nye markedsdialog løber frem til 8. februar. 

Ændringerne ligger inden for rammerne af den politiske aftale af 30. maj 2023, herunder aftalerne om tidsplanerne for etablering af parkerne, som fortsat forventes at holde med opførsel senest i 2030. 

Det endelige udbudsmateriale forventes offentliggjort i løbet af foråret 2024 med forventet endelig tilbudsfrist for parkerne i Nordsøen I december 2024, og forventet endelig tilbudsfrist for Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II februar 2025.

De 6 GW placeres således:

  • Minimum tre GW i Nordsøen I
  • Minimum en GW ved Kattegat
  • Minimum en GW ved Kriegers Flak II
  • 0,8-1,2 GW ved Hesselø.
Lignende ændrer for Energiø Bornholm

Udkast til udbudsmateriale for Energiø Bornholm er ikke en del af den markedsdialog, som Energistyrelsen inviterer til, da materialet stadig er under udarbejdelse.

Mange af de ændringer der foreslås i materialet for seks GW forventes dog også at blive gældende for Energiø Bornholm, oplyser styrelsen.

Udbudsprocessen vedrørende Energiø Bornholm er igangsat ved Energinet og tyske 50Hertz for så vidt angår det tekniske udstyr. De minimum tre GW havvind, som er tilknyttet Energiø Bornholm, udbydes af Energistyrelsen, og udbuddet forventes at blive offentliggjort senere på foråret.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/energistyrelsen-praesenterer-udkast-til-udbudsmateriale-for-seks-gw-havvind

GDPR