Tirsdag har Energistyrelsen givet Thor Wind Farm I/S, ejet af RWE AG, tilladelse til at igangsætte forundersøgelsestilladelserne til Thor Havvindmøllepark. Tilladelsen er udstedt efter ansøgning fra RWE samt gennemført myndighedshøring, oplyser styrelsen i en meddelelse.
Formålet med forundersøgelsen er at teknisk kvalificere det konkrete projekt, således at projektets tekniske design, herunder møllefundamentsdesign og kabeldesign, kan udføres. I den konkrete tilladelse, der er givet, består forundersøgelserne af geoteknisk prøvetagning, herunder CPT, vibrocore-boring, varmeledningsevne, kerneboring samt P-S logning.
Der bliver som det næste skridt igangsat en idehøringsfase, der er den første offentlighedsfase af projektet. Idéfasehøringen forventes gennemført i fire uger af juni 2022 med sigte på at kunne afgrænse miljøkonsekvensvurderingen af projektet.
Thor Havvindmøllepark bliver med en kapacitet på en GW Danmarks største havvindmøllepark, og den forventes samtidig at blive verdens første havvindmøllepark, som opføres med betaling til staten. De samlede investeringsomkostninger anslås at være ca. 15,5 mia. kr., og det forventes, at Thor Wind Farm I/S betaler 2,8 mia. kr. til den danske stat for retten til at opføre parken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.