Boligejere får igen mulighed for at søge økonomisk støtte til energiforbedringer, når Energistyrelsen åbner Energirenoveringspuljen den 19. februar og Varmepumpepuljen den 25. februar. Tilskuddene kan bruges til blandt andet isolering, nye vinduer og varmepumper. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Tidligere var det kun boligejere med energimærke E, F og G, der kunne søge tilskud fra Energirenoveringspuljen. I år er ordningen udvidet, så også huse med energimærke D kan komme i betragtning. Dermed får omkring 170.000 flere boligejere mulighed for økonomisk støtte til energiforbedringer såsom isolering gennem Energirenoveringspuljen. Hvis man derimod ikke kan få fjernvarme der, hvor man bor, og gerne vil udskifte varmekilde, for eksempel et olie- eller gasfyr, til en mere klimavenlig løsning, kan Varmepumpepuljen søges.
- Det er glædeligt, at flere nu har muligheden for at søge tilskud. Selvom mange boliger med energimærke D allerede er i relativt god stand, kan de godt blive endnu bedre, og mange vil kunne spare penge på varmeregningen og gøre en forskel for klimaet ved at energirenovere, siger vicedirektør for Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.