DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Energistyrelsen blive eneansvarlig for Elforsk-midler

De seneste år har Elforsk-midlerne været administreret i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark.
1. JUL 2024 11.35
Research & Development
Økonomi

Elforsk har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger, der skal øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug. Dette sker gennem tilskud til projekter, der fremmer innovationen inden for data, digitalisering og sektorkobling.

Energistyrelsen og Green Power Denmark har netop udmøntet 12 millioner kroner fra Elforsk til tre grønne digitaliseringsprojekter. Nu træder Green Power Denmark ud af administrationen af Elforsk, og ansvaret overdrages til Energistyrelsen. Det oplyser styrelsen i en meddelelse.

Energistyrelsen støtter i forsknings-, innovations- og udviklingsprojekter inden for en lang række områder. Derfor er der ifølge vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård god logik i, at Energistyrelsen overtager ansvaret for Elforsk, så der i højere grad kan sikres samspil mellem puljer og energiprojekter i flere led af værdikæden.

- Vi har i Energistyrelsen stort fokus på digitalisering og sektorkobling, og det giver rigtig god mening at kunne administrere puljen i samspil med Energistyrelsens andre puljer til udvikling af ny teknologi, siger Iben Møller Søndergård.

Der pågår nu et arbejde med at etablere det nye administrationsgrundlag, der skal sikre den mest fordelagtige og effektive administration af Elforsk fremover.

- Elforsk-programmet har gennem årene skabt stor værdi i Green Power Denmarks medlemskreds, der har en naturlig interesse i forskning og udvikling inden for energieffektivisering, digitalisering og sektorkobling. Nu overdrager vi arbejdet til Energistyrelsen, som jeg er overbevist om vil fortsætte det gode arbejde og bidrage med synergier i administrationen af de grønne puljer, der kan fremme innovation i energisektoren, siger Lea Bigom Wichmand, afdelingschef i Green Power Denmark.

Elforsk kom for første gang i 2022 på Finansloven og fik i den forbindelse ny administration og ændrede strategisk fokus. Puljen har siden da været administreret i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark, og der har årligt været udbudt 24,25 mio. kr. fra puljen. Det forventes, at der igen udbydes midler til nye projekter i foråret 2025.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/energistyrelsen-blive-eneansvarlig-for-elforsk-midler

GDPR