DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Energinet graver elledninger ned og forstærker nettet i Midt- og Vestjylland

Elnettet i Midt- og Vestjylland bliver forstærket med nye nedgravede 150 kV-kabler. Samtidig fjerner man en lang række luftledninger på en strækning på 135 km i området mellem Esbjerg og Holstebro.
29. SEP 2022 13.45
Energi
Transport

Energinet går nu i gang med at forstærke højspændingsnettet i Midt- og Vestjylland med nye nedgravede 150 kV-kabler. Arbejdet foregår i otte etaper med skiftevis kabellægning og fjernelse af luftledninger frem mod 2028.

Første etape er planlagt mellem to højspændingsstationer tæt på henholdsvis Esbjerg og Næsbjerg, nord for Varde, og de første lodsejere bliver nu kontaktet i det område, hvor kablerne sandsynligvis skal placeres.

- Vi glæder os til at komme i gang med projektet. Det er en vigtig del af den grønne omstilling. Hele projektet kommer til at tage flere år, og undervejs vil vi inddrage borgerne for at finde de bedste løsninger, så vi kan tage mest muligt hensyn til både de lodsejere, der skal lægge jord til, og de omgivelser, vi skal igennem, siger Rune Bruun Mosbacher, der er projektleder i Energinet.

Luftledninger fjernes

Mens den øgede byggeaktivitet i området nok ikke vil være til stor glæde for de området beboere, kan de til gengæld glæde sig over, i fremtiden ikke at skulle se på store elmaster.

Således vil 150 kV-luftledninger og master i de to berørte områder i Midt- og Vestjylland skulle tages ned og erstattes med kabler i jorden. Borgerne kommer dog til at vente lidt længere på at de høje master tages ned end først antaget.

Energinet skulle således have startet med forskønnelsesprojektet allerede i 2024, men på grund af den stigende produktion af grøn energi i området, er det besluttet, at Energinet skal prioritere netforstærkningen, og først derefter gå i gang med nedtagning af luftledninger.

Energinet forventer i stedet at starte nedtagningen af luftledninger i maj 2026.   

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/energinet-graver-elledninger-ned-og-forstaerker-nettet-i-midt-og-vestjylland

GDPR