DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Louise Hahn er adm. direktør i Mind Energy, som er det nye fælles navn for Energi Danmark-koncernens nordiske selskaber.
Mind Energi.

Energi Danmark bliver til Mind Energy

Nordens største uafhængige energileverandør samler sine selskaber under ét navn og ét brand.
7. APR 2025 8.10
Energi
Erhverv
EU
Internationalt

Energi Danmark har besluttet at samle alle sine nordiske datterselskaber under ét fælles navn: Mind Energy. Det sker som led i en strategisk repositionering på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det skriver Energi Danmark i en pressemeddelelse.  

- Næsten 75 pct. af vores forretning ligger i dag uden for Danmarks grænser, og vi er samlet set Nordens største uafhængige energileverandør. Derfor er hverken navnet ’Energi Danmark’ eller de øvrige selskabsnavne længere retvisende. Vi er ét pan-nordisk energiselskab med betydelige energihandelsaktiviteter i hele Europa, Storbritannien, Balkan og Australien. Vi har det seneste år arbejdet på en tættere forankring og fælles strategi på tværs hele forretningen og de fire lande. Dagens udmelding er derfor et naturligt skridt i eksekveringen af vores strategi, siger Louise Hahn, der er CEO i Mind Energy.

Baggrunden for konsolideringen er de markante forandringer i energimarkedet efter energikrisen i 2022. Elpriserne er omtrent fordoblet i forhold til niveauet før 2021, og prisernes volatilitet er næsten firedoblet. Det skyldes blandt andet usikkerhed i markedet, udfasning af konventionelle energiformer og øget produktion af vedvarende energi.

- Vi er i en tid, hvor det er blevet vanskeligt for de fleste virksomheder at gennemskue, hvilken energiaftale der er mest optimal for virksomheden. Det afhænger af en række forskellige faktorer som fx virksomhedens forbrugsprofil i det enkelte prisområde, energiprisens betydning for virksomhedens profitabilitet, ambitioner for bæredygtighed samt virksomhedens mulighed for at tilpasse sit forbrug til energipriserne  
siger Louise Hahn.

Den nye struktur skal understøtte virksomhedernes behov for at navigere i et mere komplekst energimarked.

- Som CFO i en virksomhed med et væsentligt energiforbrug bør man i stigende grad forholde sig til ’Total cost of energy’. Det vil bl.a. sige, hvilken økonomisk påvirkning ens energiaftale har i forskellige scenarier og over en længere årrække. Hvis man arbejder langsigtet i stedet for at træffe ad hoc beslutninger, er det muligt at reducere den finansielle usikkerhed betydeligt og med en potentiel besparelse. Det er derfor afgørende, at man forstår, hvad man køber, og man forstår hvilke alternativer man har valgt fra siger Louise Hahn.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/energi-danmark-bliver-til-mind-energy

GDPR