
I marts mistede Enabl som er en dansk leverandør af automatiske løsninger og ingeniør-services til vindindustrien, sin direktør Søren Kvorning, som skiftede til Kamstrup.
Siden da har Lars Jensen, grundlægger og præsident for Eltronic Group, som ejer Enabl, fungeret som administrerende direktør. Men nu har virksomheden så en fast løsning på plads.
Således har Anders Kruse overtaget posten som administrerende direktør pr. 12 august. Han kommer fra en stilling som kommer fra en stilling som SVP Senior for Sales hos Ahlsell (tidligere Sanistål red.). Det oplyser Enabl i en pressemeddelelse.
- Jeg er glad for, at Anders kan se sig i vores Enabl-værdier. Vores fælles dedikation til disse kerneprincipper, sammen med vores passion for vindindustrien og fokus på mennesker, sætter scenen for et succesfuldt partnerskab, siger Lars Jensen, konstitueret CEO, og grundlægger af Eltronic Group.
Enabl satser på, at kunne profitere på at markedet for vindindustriløsninger er i hastig vækst. Dette potentiale skal Anders Kruse være med til at indfri. Det er en opgave den nytiltrådte direktør ser frem til.
- Jeg er begejstret for at blive en del af Enabl-teamet og spændt på at arbejde tæt sammen med jer hver især for at videreudvikle virksomheden. At komme ind i en virksomhed med stort fokus på den grønne omstilling, en robust produktportefølje og højt dygtige medarbejdere er virkelig en ære for mig, siger Anders Kruse om sin nye stilling.
Anders Kruse er ikke den eneste nyansættelse i ledelsen i Enabl. Således er Dorthe Krøgh også tiltrådt i virksomheden pr. 12. august. Hun er begyndt i en stilling som Vice President for Global HR, og kommer med erfaringen fra bl.a. Vestas, Lego og senest som HR Director Nordic hos Bostik/LIP Bygningsartikler.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.