
Engineered Market Solutions (EMS) har de seneste år investeret massivt i at blive totalleverandør af ingeniør-, produktions- og serviceydelser til kunder i energiindustrien.
Virksomhenden fortsætter nu sin vækststrategi og tilfører specialistkompetencer inden for Inconel cladding, der er en efterspurgt kompetence inden for svejsning i offshorebranchen. Det sker gennem en overtagelse af MTS Svejseservice, der igennem en årrække har været kendt som ”olieselskabernes lokale smed i Esbjerg”.
Opkøbet af MTS Svejseservice bygger videre på EMS' strategi ved at udvide paletten af ydelser med en kompetence, som er særligt efterspurgt inden for svejsning af offshore konstruktioner.
- Vi har en klar ambition om at få flere internationale kunder. Opkøbet af MTS tilføjer et ekstra ben til forretningen, som i højere grad vil gøre os i stand til at trække opgaver ind fra udlandet, blandt andet gennem vores stærke netværk inden for offshore i Norge. Samtidig ser vi et vækstpotentiale i, at hvor MTS ofte har gjort brug af underleverandører, så kan vi i højere grad løfte hele opgaven in-house, siger Kenneth Hagelskjær, som er CEO i EMS.
Bliver på nuværende adresse
MTS Svejseservice A/S blev etableret i 1999 af Michael T. Sørensen og specialiserede sig fra begyndelsen i svejseopgaver i offshore og vindmøllerindustrien. MTS beskæftiger i dag fire medarbejdere og er lokalt i Esbjerg kendt som en fleksibel, serviceminded og kvalitetsbevidst virksomhed.
- Jeg stolt over, at alt det, vi har opbygget og står for i MTS, nu videreføres i en større virksomhed. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre overdragelse for mine medarbejdere og mine kunder end den aftale, der her er indgået med Kenneth Hagelskjær og EMS, siger Michael T. Sørensen.
Med overdragelsen, som er trådt i kraft pr. 1. juni 2024, overtager EMS maskiner, svejseprocedurer, kundeportefølje samt to specialiserede Inconel-svejsere. MTS Svejseservice skifter navn til EMS, men fortsætter foreløbigt sine aktiviteter fra den nuværende adresse i Esbjerg.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.