DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
- Der er ikke længere "moralske grænser" for os, fordi Vesten var inddraget i sprængningen af Nord Stram gasrørledningen, siger den tidligere russiske præsident, Medvedev.
Ekaterina Shtukina/Ritzau Scanpix

Ekspræsident: Rusland kan nu angribe undersøiske kabler

Dmitrij Medvedev siger, at Rusland ikke er underlagt "moralske grænser" i krig mod fjendens kabler.
14. JUN 2023 11.35
Gas
Internationalt
Sikkerhed

Dmitrij Medvedev, som er en af præsident Vladimir Putins nærmeste allierede, og som var præsident i Rusland fra 2008 til 2012, siger, at Rusland nu har frie hænder til at ødelægge fjendens undersøiske kabler.

- Der er ikke længere "moralske grænser" for os, fordi Vesten var inddraget i sprængningen af Nord Stream-gasrørledningen, siger Medvedev.

Han har fremsat kommentaren på det sociale medie Telegram. Amerikanske medier har antydet, at USA havde kendskab til en ukrainsk plan om at sprænge gasrørledningen i luften. Ukraines regering har afvist, at den havde noget med angrebet på Nord Stream at gøre.

Hollands militære efterretningstjeneste advarede den amerikanske efterretningstjeneste CIA om en ukrainsk plan om at sprænge gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i månederne inden eksplosionerne. Det skriver hollandske og tyske medier.

CIA advarede Ukraine inden Nord Stream sprængninger

CIA opfordrede derefter den ukrainske regering til ikke at gennemføre en sådan operation, rapporterer den hollandske tv-station NOS, den tyske tv-station ARD og den tyske avis Die Zeit. Det er fortsat uklart, hvem der stod bag sprængningerne på Nord Stream 1 og 2 i september sidste år.

CIA advarede Ukraine "efter at have modtaget en alarmerende rapport fra Hollands militære efterretningstjeneste (MIVD), som hørte om planerne via ukrainske kilder", skriver NOS. MIVD er Hollands svar på Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Den amerikanske avis Washington Post skrev i sidste uge, at CIA var blevet tippet om de ukrainske planer fra en europæisk efterretningstjeneste, men avisen skrev ikke, hvilket land efterretningstjenesten hørte til. Hollands forsvarsminister, Kajsa Ollongren, har afvist at kommentere mediernes oplysninger.

Nord Stream 1 og 2, som er gasrørledninger under havets overflade bygget til at transportere naturgas fra Rusland til Tyskland, blev ramt af eksplosioner i september sidste år.

Eksplosionerne skete i både Danmark og Sveriges eksklusive økonomiske zoner. Det betyder, at det er de to lande, der har ret til at efterforske på havbunden i zonerne. Efter eksplosionerne blev der rettet beskyldninger mod både Rusland, USA og Ukraine. Alle har afvist at være ansvarlige for eksplosionerne.


/ritzau/Reuters

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ekspraesident-rusland-kan-nu-angribe-undersoeiske-kabler

GDPR