Målet om at have de tyske gaslagre fyldt til 90 eller 95 pct. af kapaciteten den første november er urealistisk, mener Klaus Müller, der er chef for den tyske styrelse for forsyningssikkerhed (Bundesnetzagentur).
- Hvis Nord Stream 1 også fremover kun transporterer 40 pct. af kapaciteten, når lagrene i bedste fald op på 80 til 85 pct., sagde Müller mandag på et krisemøde med regeringen i Baden-Württemberg. Det fortæller kilder blandt deltagerne ifølge Flensborg Avis.
Aktuelt er lagrene fyldt 65,9 pct. op. Klaus Müller påpegede, at mange andre nabolande har mindre på lager. Forbundsregeringen og styrelsen har et mål om, at der skal spares 20 pct. på gasforbruget som forberedelse til vinteren.
- Aktuelt er besparelsen på omkring 14 procent. Uden øgede anstrengelser når vi ikke i mål, forklarede Klaus Müller, der deltog i mødet per video.
Baden-Württembergs ministerpræsident, Winfried Kretschmann fra De Grønne havde indkaldt til mødet for at forberede delstaten på den mulighed, at Rusland nedsætter sine gasleverancer til Tyskland yderligere på grund af de vestlige sanktioner efter angrebet på Ukraine. Winfried Kretschmann advarede i sin velkomst mod, at samfundet kan blive splittet.
- Hvis vi havner i gasmangel, udløser det stærke spaltende kræfter. De vil være kraftigere end i forbindelse med coronapandemien. Den hænger vi samtidig stadig på, påpegede Kretschmann.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.