
Ejerne af containerskibet MV "Ever Given", der i marts grundstødte og blokerede Suez-kanalen, har givet et nyt tilbud om kompensation til de egyptiske myndigheder. Det siger en advokat for Suez Kanal Myndighederne (SCA). Det er ikke klart, hvad svaret fra SCA er.
Det var ventet, at en domstol i Ismailia ville afgøre sagen søndag, men advokaterne fra rederiet bag "Ever Given" har bedt om en udsættelse.
Retten har nu fastsat den 4. juli til næste retsmøde i sagen. Håbet er, at det kan give tid til en "venlig løsning" mellem parterne.
Skib tilbageholdes
Skibet, der ejes af det japanske selskab Shoei Kisen, tilbageholdes i Suez-kanalen. Det var "Ever Given", der mens at have 18.300 containere om bord, som lagde sig på tværs af Suezkanalen i marts.
Imens samlede der sig hundredvis af skibe i begge ender af kanalen, som er den korteste vandvej mellem Europa og Asien.
"Ever Given" blev trukket fri 29. marts og ligger nu i en sø i kanalen og afventer det retlige efterspil.
SCA har tidligere krævet en erstatning og kompensation på 916 mio. dollar - næsten 5,8 mia. kr. Det skal dække kompensation for manglende indtægter, betaling for bjærgningsoperationen og så almindelig erstatning for at have skadet kanalens omdømme.
Shoei Kisen har afvist at betale så mange penge. SCA har før sagt, at Shoei Kisen har tilbudt 150 mio. dollar.
Ritzau/Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.