DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Amaroq gennemførte sin første guldudvinding i Nalunaq-guldminen i 2024. Her selskabets adm. direktør, Eldur Olafsson, fotograferet.
Eifo

EIFO investerer yderligere 100 mio. kr. i grønlandsk mineselskab

Amaroq Minerals rejser samlet 395 mio. kr. i ny kapitaludvidelse med opbakning fra bl.a. EIFO og Industriens Pension.  
12. JUN 2025 9.17
Natur

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har foretaget en strategisk investering på 100 mio. kr. i aktier i det grønlandske mineselskab Amaroq Minerals Ltd., som udvinder guld og andre kritiske mineraler i Grønland. Investeringen sker som led i en større kapitaludvidelse, hvor selskabet samlet rejser 395 mio. kr. fra en række eksisterende og nye investorer. Det oplyser EIFO.

Amaroq har siden 2019 haft EIFO som investor via det dansk-grønlandske erhvervssamarbejde, og fonden har allerede investeringer i to andre grønlandske mineselskaber samt yderligere lån og garantier til virksomheder i andre industrier i Grønland for knap 200 mio. kr.

Selskabet påbegyndte i 2024 produktionen på Nalunaq-guldminen i Sydgrønland og arbejder desuden med efterforskning i Stendalen og Sava Copper Belt i jagten på strategiske metaller som kobber, nikkel og sjældne jordarter. Kapitaludvidelsen skal også bruges til etablering af et nyt ressourcecenter i Vestgrønland og til at styrke den eksisterende produktion i Nalunaq.

- Grønland er et strategisk fokuspunkt for EIFO, og vi ønsker at øge vores aktivitet. Vi ser denne investering som en vigtig del af vores strategi om at bidrage til udviklingen af strategiske mineraler og økonomisk vækst i Grønland. Amaroq Minerals har vist stærke resultater, og vi er glade for at kunne bidrage til selskabets fortsatte udvikling, siger Peder Lundquist, der er adm. direktør i EIFO.

Industriens Pension deltager også i kapitaludvidelsen og benytter lejligheden til at øge sin ejerandel i Amaroq. Selskabet har tidligere deltaget i lignende kapitalrunder hos mineselskabet.

Amaroq har senest opkøbt licenser i Vestgrønland som en del af strategien for udviklingen af strategiske mineraler i hele landet.

amp
 
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/eifo-investerer-yderligere-100-mio-kr-i-groenlandsk-mineselskab

GDPR