Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten for første gang siden 2019. Den sænkes med 0,25 procentpoint til 3,75 pct. Det fremgår af ECB's hjemmeside.
Det var på forhånd ventet, at ECB ville sænke renten torsdag. Alligevel mener Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, at det er et stort øjeblik.
- Der har været optræk til det i et godt stykke tid, og nu kommer den så endelig. Og så skal vi immervæk et halvt årti tilbage, siden ECB sidste gang sænkede renten. Så det er alt andet end hverdagskost det her, skriver han i en kommentar til tallene.
ECB's mål er at sikre en inflation på to procent i de lande, som bruger euro som valuta. De nyeste tal viser dog, at inflationen holder sig stædigt over to pct.. Et estimat fra EU's statistikkontor, Eurostat, peger på, at inflationen i eurolandene landede på 2,6 pct. i maj. Måneden før lå den på 2,4 pct.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.