Regeringen ønsker at reducere afhængigheden af store internationale tech-virksomheder, når det gælder opbevaring og behandling af data. Som led i denne indsats har DTU åbnet for bredere brug af supercomputeren Computerome, der skal give offentlige institutioner og private virksomheder mulighed for sikker datalagring på dansk grund. Det skriver DTU i en pressemeddelelse.
Computerome er en af Danmarks mest avancerede supercomputere med 50 petabyte lagerkapacitet. Hidtil har den været anvendt primært i universitetsmiljøer og sundhedsforskning, men fremover kan en bredere kreds af brugere anvende den til eksempelvis AI-modeller og andre formål.
- Det er afgørende, at vi kan fremme innovation uden at gå på kompromis med datasikkerhed, og derfor stiller vi infrastruktur som Computerome til rådighed. Det passer ind i vores mission om at være til gavn for samfundet og understøtter både vores forskningsmiljøer og bidrager til samfundets sikkerhed og udvikling, siger universitetsdirektør Claus Nielsen.
Regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har i en rapport påpeget, at dele af den digitale infrastruktur er uden demokratisk kontrol og gennemsigtighed. Det kan medføre økonomiske, demokratiske og sikkerhedspolitiske udfordringer. Ifølge Peter Løngreen, direktør for Computerome, indebærer brugen af tech-giganters tjenester en risiko for, at data udnyttes kommercielt.
- De store tech-virksomheder bruger brugernes data til at optimere deres forretning. Deres forretningsmodel bygger som regel på at høste og udnytte ens data uden gennemsigtighed eller samtykke. Derudover er det svært at sikre, at man overholder GDPR-reglerne, så man trygt kan have persondata liggende hos de pågældende virksomheder, siger han.
Computerome fungerer uden internetadgang, og brugerne har fuld kontrol over deres data. Hver gang data tilgås, registreres det, og logs opbevares i 15 år.
- Vi skal altid kunne redegøre for, hvad der rent faktisk er sket med data. Det skaber en tillid, som gør, at blandt andet statslige institutioner ønsker at anvende os til at placere personsensitive data, og det er faktisk i nogle tilfælde også grundlaget for, at de overhovedet kan arbejde med data, fordi de ved med 100 pct. sikkerhed, at de her data ikke bliver kopieret, siger Peter Løngreen.
Klimadatastyrelsen er en af de institutioner, der allerede benytter Computerome til opbevaring og bearbejdning af data.
- En af forcerne ved Computerome er, at de bliver brugt som datacenter for andre offentlige myndigheder bl.a. det Danske Genom Center, så vi ved, der er styr på sikkerheden, ligesom de er meget optaget af at begrænse klimaaftrykket, siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen.
Peter Løngreen forventer, at flere typer af data i fremtiden vil kræve samme niveau af sikkerhed som personfølsomme oplysninger.
- Der skal ikke ret meget til, før data bliver personsensitive eller på anden måde er forretningskritiske. Fx kommer klimadata nogle gange helt ned på husstandsniveau, og derfor tror jeg, at flere og flere data, der i dag er kategoriseret som ikke-sensitive, bliver det i fremtiden, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
