
Statsminister Mette Frederiksen åbnede mandag op for, at hvis danskerne fortsat fulgte regeringens retningslinjer, og smittetallene fortsat gik i den rigtige retning, ville man kunne begynde at åbne Danmark gradvist op efter påsken.
Særligt erhvervslivet har bedt om et oplæg til en genåbningsplan, og Dansk Industri roser da også det første udlæg.
- Det er meget positivt, at regeringen lægger en plan åbent frem. Førsteprioriteten er, at vi skal passe på danskerne og redde liv, og samtidig er det selvfølgelig fuldstændig afgørende, at vi har en sund økonomi, stærke arbejdspladser og job til danskerne på den anden side. En forsigtig, gradvis og kontrolleret genåbning er den rigtige vej at gå, siger adminstrenrede i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen til DI Business.
Det er selvsagt ikke i nogens interesse at åbne Danmark op for tidligt, og det er derfor en svær, men vigtig balance at finde. De danske virksomheder er dog klar til at hjælpe og støtte med den gradvise åbning.
- Fra virksomhedernes side vil vi fortsat gøre alt, vi kan, for at bakke op og sikre os, at retningslinjerne og den gradvise åbning bliver overholdt og ført ud i livet rundt omkring på de danske arbejdspladser. Det bliver ikke nemt, men indtil videre har der været en stærk opbakning i hele samfundet til at komme godt gennem denne krise. Det skal vi blive ved med - det gavner os alle, siger Lars Sandahl Sørensen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.