Knapt tre måneder efter overtagelsen af LM Wind Powers vingefabrik i polske Goleniów udvider Vestas bemandingen. Selskabet vil ansætte mere end 300 nye medarbejdere og løfte fabrikkens samlet antal til 700, oplyser Vestas i en pressemeddelelse til Marketwire.
"Vi ser et stærkt potentiale i Polen og omkringliggende markeder og forbliver engageret i at investere i lokal produktion og leverandører for at støtte regionens energiambitioner og skabe meningsfulde jobs i lokalsamfundet," lyder det bl.a. i pressemeddelelsen ifølge EnergiWatch.
Ifølge Sydbanks analytiker Jacob Pedersen betyder det, at der er behov for langt større kapacitet for at imødekomme den markante vækst i Europas vindmarked, som især drives af Tyskland.
- Der er rent ud sagt brug for alt, der kan kravle og gå, for der er udsigt til stor vækst i det europæiske marked, han til EnergiWatch.
Ifølge Vestas er udvidelsen et led i en bredere strategisk styrkelse af den europæiske forsyningskæde, hvor der samlet er behov for investeringer på 14 mia. euro, vurderer brancheorganisationen WindEurope.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























