DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Dariush Rezai, CEO Sweco Danmark, er glad for regnskabet.
Sweco

Sweco Danmark løfter indtjeningen til rekordniveau i 2025

Omsætningen fastholdes på 2.256 mia. kr., mens EBITA stiger til 327,1 mio. kr. og marginen når 14,5 pct.
11. FEB 2026 11.37
Erhverv
Økonomi

Sweco Danmark har haft en godt regnskabsår. I 2025 formåede rådgivningsvirksomheden at øge indtjeningen til det højeste niveau i virksomhedens historie. EBITA stiger til 327,1 mio. kr. fra 297,3 mio. kr. i 2024, og indtjeningsmarginen forbedres til 14,5 pct. mod 13,2 pct. Resultatet er nået ud er en omsætning på på 2.256 mia. kr., hvilket er på niveau med de 2.251 mia. kr. året før. Dermed er væksten i omsætningen fladet helt ud ift. sidste år, hvor man på det parameter realiserede en vækst på 22,9 pct., oplyser Sweco i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden er fremgangen drevet af efterspørgsel inden for infrastruktur, industri, vand og miljø samt stigende aktivitet inden for sikkerhed og forsvar. Samtidig har en bred forretningsmodel og tværfagligt samarbejde bidraget til resultaterne i et marked, hvor dele af pharma- og energisegmentet har været under pres, og hvor erhvervs- og boligbyggeriet er afdæmpet.

- Jeg er meget tilfreds med årets resultat. I et marked, hvor dele af pharma- og energisegmentet har været under pres, og hvor erhvervs- og boligbyggeriet fortsat er afdæmpet, har vi fastholdt en stabil omsætning ved aktivt at styrke vores position på andre vækstområder. Samtidig løfter vi indtjeningen markant gennem solid projekteksekvering på tværs af alle forretningsområder, en stadig stærkere evne til at orkestrere tværfaglige projekter og et tæt samarbejde med vores kunder, siger Dariush Rezai, der er adm. direktør i Sweco Danmark.

I løbet af året har virksomheden blandt andet arbejdet med genopbygning og fremtidssikring af spildevandsinfrastruktur i Ukraine, undersøgelser til første etape af Danish Hydrogen Backbone for Energinet, udbygning og modernisering af elnettet for Cerius-Radius og Nexel samt miljøfaglig rådgivning for Banedanmark i forbindelse med kommende anlægs- og sporprojekter.

Sweco Danmark havde ved udgangen af 2025 1.993 medarbejdere mod 2.012 året før og er repræsenteret på 17 kontorer i landet. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/sweco-danmark-loefter-indtjeningen-til-rekordniveau-i-2025

GDPR