Det er potentielt rigtig gode nyheder for bl.a. europæiske virksomheder så som Vestas og andre med fokus på den grønne omstilling, at det amerikanske parti Demokraterne onsdag er nået til enighed om en klima- og energipakke på 369 mia. USD, som partiet håber i nær fremtid at kunne stemme igennem det amerikanske senat.
For at stemme pakken igennem er der behov for et absolut flertal i Senatet. I øjeblikket er situationen 50 pladser til Demokraterne og 50 til Republikanerne. Derfor er der behov, at alle demokrater stemmer for, således at vicepræsident Kamala Harris kan afgive den afgørende stemme.
Indtil onsdag har en af de 50 demokratiske stemmer dog været usikker, da West Virginias senator, Joe Manchin har været vag i sin støtte til forslaget, da han ønskede mere sikkerhed for den fossile industri, da West Virginia er rig på fossile råstoffer. Den sikkerhed ser dog ud til nu at være kommet på plads, og aftalens flertal er dermed sikret, skriver The Guardian.
Glad præsident
Enigheden i partiet glæder ikke overraskende den demokratiske præsident Joe Biden.
- Vi vil forbedre vores energisikkerhed og tackle klimakrisen – ved at give skattefradrag og investeringer til energiprojekter. Dette vil skabe tusindvis af nye job og hjælpe med at sænke energiomkostningerne i fremtiden, lyder det fra præsidenten i en udtalelse udsendt af Det Hvide Hus. Præsidenten opforderer samtidig Senatet til hurtigst muligt at godkende lovforslaget.
Lovforslaget inkluderer også andre initiativer, der skal bekæmpe inflation og sænke omkostningerne for amerikanske familier. Men for energivirksomheder håber Demokraterne, at aftalen vil sikre investeringer i hjemlig energiproduktion og reducere udledningerne med omtrent 40 pct. i 2030.
Hvis aftalen bliver stemt igennem i senatet, skal det også opnå flertal i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne også har flertal.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.