AARHUS: Efter årelange og usædvanligt højlydte borgerprotester besluttede et flertal i byrådet i Aarhus besluttet sig for en udvidelse ud i Aarhusbugten af Danmarks i forvejen suverænt største containerhavn. 23 af 31 byrådsmedlemmer - Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre og SF - står bag det mest omdiskuterede anlægsprojekt i årtier i landets næststørste by.

I dag transporteres omkring to tredjedele af den samlede mængde containere og andet gods ind i Danmark via havnen i Aarhus. Med udvidelsen forventes en stigning i antallet af fragtskibe med 1.000 årligt samt 2.800 ekstra lastbiler om dagen.

Balladen har betydet, at byrådet har nedskaleret første etape til 43 hektar - 60 fodboldbaner - inklusive et rekreativt naturområde samt Aarhus Blueline og en ny, men reduceret ydermole.

- Men når molen først ligger der, så er det jo en formssag for et senere byråd siden at fylde jord bag ved og udbygge havnen. Vi kommer til at udnytte alle klagemuligheder, når sagen nu skal igennem både Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen og måske EU, siger formanden for protestforeningen Beskyt Aarhusbugten Svend Erik Kristensen.

Tema for KV25

- Byrådets beslutning er dybt skuffende. Det er fantastisk alt det, vi nu skal høre om, hvordan de har inddraget borgernes indsigelser. Det er nærmest bedrageri, når de påstår, hvor grøn den nye havn bliver. Reelt er den et klima-, miljø- og havmiljømæssigt tilbageskridt i forhold til alt det, som Aarhus Kommune påstår, de gerne vil stå for, siger Svend Erik Kristensen.Han tror, at havneudvidelsen fortsat vil sætte spor ved det næste kommunalvalg.

- Hvis sagen stadig kører med ankesager på det tidspunkt, så er den fortsat brandvarm. Det vil de politiske partier bag nok være kede af, for det vil koste dem stemmer, siger han.

Det har han ret i, mener Roger Buch, kommunalforsker ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole.

- De, der er utilfredse med havneudvidelsen, vil gøre deres for, at det bliver et stort tema ved næste kommunalvalg i 2025. Det altafgørende er samfundsøkonomien på det tidspunkt. Står vi midt i en stor krise, så blæser det emne alle andre dagsordener af banen. Men er vi ikke i krise, så kan havnen blive et stort emne, fordi byudvikling og klima allerede var det ved sidste kommunalvalg, siger han.

Nye beregninger

Torsdag skrev mediet MobililyWatch, at nye beregninger fra rederiet Mærsk viser, at selskabet har udledt markant mere CO2 end først rapporteret. Mærsks containerskibe er hovedaktør på Aarhus Havn.

Forskellen fra de tidligere beregninger er større end det, som det samlede danske landbrug udledte i 2021. Professor i miljøvurdering Lone Kørnøv fra Aalborg Universitet siger:

- Det bør da klart undersøges, om de nye tal spiller ind i miljøberegningerne.

Partierne bag aftalen mener i vidt omfang at imødekomme modstanden mod især klapning, havmiljø, klimabelastning og visuel påvirkning.

- Aftalen adresserer mange af de bekymringer, som der har været under den meget interessante borgerinddragelse, sagde Aarhus borgmester Jakob Bundsgaard (S) efter vedtagelsen. Han er samtidig formand for Aarhus Havn, der har kæmpet for havneudvidelsen. Den dobbeltrolle har kastet benzin i kampen mod, hvad modstanderne ser som en ødelæggelse af både natur, klima og Aarhus' særlige placering som en storby tæt på havet.

/ritzau/

Debatten om Danmarks største havn er ikke slut