DCC Energi har nu gennemført opkøbet af 21 HK Olie-tankstationer i Midt- og Sydjylland, som selskabet meldte ud den 2. marts. Det oplyser energiselskabet i en pressemeddelelse.
Med overtagelsen vokser det danske Shell-netværk med mere end 10 pct. til i alt 216 tankstationer. Samtidig igangsætter selskabet en ombygning af de overtagne anlæg, som fremover skal drives som ubemandede Shell Express-stationer.
- Det er meget glædeligt, at vi nu formelt kan afslutte opkøbet af HK Olies tankstationer. Forventningen er, at de nye Shell Express-anlæg står færdige i løbet af et par måneder. Bilister vil dog fra dag ét kunne tanke Shell-brændstof på alle anlæg, og planen er at klare de nødvendige ombygninger, mens tankstationerne er i drift, siger Daniel Andersen, der er adm. direktør i DCC Energi.
DCC Energi står bag Shell-netværket i Danmark og tilbyder energiløsninger til både private og erhverv. Selskabet har de senere år investeret i nye energiformer som el, varmepumper, solceller og ladeløsninger til elbiler, men fastholder samtidig fokus på tankstationsforretningen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

























