DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen vil gerne have stoppe udviklingen med, at der stadig bliver installeret gasfyr i Danmark.
Dansk Fjernvarme

Danskerne køber stadig nye gasfyr trods klimaambitioner

Dansk Fjernvarme efterlyser en konkret slutdato for brug af gas i boligopvarmning.
21. JAN 2025 9.17
Politik
Research & Development

I 2024 blev der installeret 4.200 nye gasfyr hos danske boligejere. Det er en stigning på knap 400 i forhold til året før. Tal fra aktindsigt viser, at der i perioden 2022-2024 er installeret 12.454 gasfyr, på trods af politiske ambitioner om at udfase alle gasfyr inden 2035. Det skriver Dansk Fjernvarme.

- Rigtig mange steder er kommunerne i fuld gang med at udrulle fjernvarme, og det er rigtig godt. Andre steder er der bump på vejen, der gør, at de ikke er i mål. Vi ser samtidig en bekymrende fortælling om, at det knap kan betale sig at udskifte gasfyret, fordi al gas snart bliver grøn, siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme.

Han påpeger, at så længe gas anvendes til opvarmning, bidrager det også indirekte til finansiering af Ruslands krig i Ukraine.

- Man skal huske på, at så længe der flyder russisk gas i vores fælles gasnet i Europa, er der en geopolitisk interesse i at udfase gassen hurtigt. Derfor mener vi, at regeringen bør arbejde på at sikre en snarlig slutdato for brug af gas i boligopvarmningen, siger Kim Mortensen, som også mener, at det er forståeligt, at forbrugerne vælger gas, når alternativerne ikke er på plads.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er enig i ønsket om at reducere gasforbruget, men han er forsigtig med at fastsætte en konkret slutdato.

- Vi snakker om det, der varmer folks huse op, og man kan ikke bare slukke for varmen til folks huse, siger han til Ritzau og nævner, at der fortsat skal analyseres på, hvordan gassen bedst udfases.

Ministeren fremhæver, at omkring 80.000 private gaskunder har skiftet gasfyret ud siden 2022, og at lidt over 100.000 af de tilbageværende 280.000 gaskunder er omfattet af et godkendt fjernvarmeprojekt.

- Vi bliver nødt til at anerkende, at virkeligheden forandrer sig. Vi får meget mere grøn gas, og det ændrer betydningen for vores klimaregnskab. Derfor er jeg tilbageholdende med at bruge meget voldsomme redskaber, tilføjer Lars Aagaard.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danskerne-koeber-stadig-nye-gasfyr-trods-klimaambitioner

GDPR